Hvad har Kalundborg dog gjort DSB siden vi i så høj grad nedgøres.
Læserbrev:
Til DSB
Hvad har Kalundborg dog gjort DSB siden vi i så høj grad nedgøres?
Vi er mange der føler, at de ca. 10 sider, som ”Ud og Se” bringer til at beskrive Kalundborg i ord og billeder, er så negativt ladet, at der må ligge en skjult dagsorden bag, eller måske bare en traumatisk hændelse.
Det er i alt fald en dystert billede, hvor de lette lyse farver næsten ikke er tilstede.
Her nogle få eksempler:
Den nye havnepark er man tilsyneladende enige om giver fornyet liv. MEN ”der efterlades knuste flasker, skrald, tamponer, bind og kondomer på jorden”. Jeg husker også et billede der blev taget efter en festlig aften. Der havde i øvrigt været frivillige, som under festen gik rundt og samlede skrald. Evt. kondomer stammer ganske sikkert fra nogle unge som gerne vil virke ”store”. De har fået udleveret et kondom af Natteravnene, hvor de skulle ha nøjes med et bolche. Jeg vil antage at de fundne kondomer har været ubrugte. Et billede, der viser knuste flasker et par plastbægere og lidt andet – taget på tæt hold med den rette vinkel, kan virke meget dramatisk.
”Alle i byen kender Tony”. Min kone har boet i byen i 68 år. Jeg har boet her i snart 50 år. Vores børn har boet her en stor del af deres liv, med et ophold i København for at vende tilbage til landet, bl.a. på grund af børns opvækst, skolegang m.v. Vi aner ikke hvem Tony er.
En henslængt bemærkning bringer focus på NOVO (med de grå betonmure. Efter et kort møde med produktionsdirektøren, er der nok så meget opmærksomhed på Kathøjskolen, en specialskole med ret få elever. Skolen har lejet et par barakker af Novo.
Man giver en beskrivelse af en sommeraften i 1985 og kæder den sammen med bekymringerne før Sygehuset blev asylcenter i 2016 . Ingen bemærkninger om, at det blev et stille og roligt forløb, selvom nogle få forvirrede borgere løb rundt i nattelivet og agiterede for ”Soldier Odin”. Her kunne man godt have omtalt Bent, der med rolig hånd styrede asylcentret. (Han er i øvrigt nytiltrådt som leder i Sjælsmark.) Man kunne også ha’ talt med Dorthe, som er politikvinde i byen. Hun var ofte på besøg på centret for at skabe tillid. Hun var højt elsket. Der var ingen grænse for hvor mange børn, der kunne sidde på hendes skød. Hun er stadig på, og ved en sidste skoledag i parken, er hun omsværmet af alle de unge.
Nu hører jeg til dem der ofte bryder igennem ”den usynlige mur” om Klosterparkvej. Jeg har dog ikke hørt skældsordene. Der deler jeg Mettes mening m.h.t. folks ukendskab til området.
Efter at have tænkt mig grundigt om, tror jeg at ha’ fundet baggrunden for vinklingen i artiklen i ”Ud og Se”. Skriveren kom jo med toget og blev mødt af det svineri, der er på sporene på banegården. MEN det falder jo tilbage på DSB, som godt nok vil samle skrald 4 gange om året, i stedet for 3 gange. De vil ikke engang ta’ mod frivillige, selvom opsamlingen finder sted bag en stopbom.
Denne sammenhæng finder jeg lysende klar.
Der er i øvrigt rigtig mange frivillige i Kalundborg, som på grund af glæde ved byen bidrager til at skabe bedre vilkår til gavn for os alle der bor her men også for dem der måtte finde vej. Det er jo ikke alle, der kommer med toget og bliver skræmt bort. De frivillige blev vist heller ikke omtalt.
I alle byer vil man kunne finde lignende historier og kunne koge suppe på en pølsepind.
Vil redaktionen i fremtiden tillade tilsvarende artikler, der kun vinkler hullerne i osten?
Med venlig hilsen
Peter Christiansen
Agerhønevej 13
4400 Kalundborg.