AnnonceLuk annonce




Mød Hr. Weise fra Badehotellet 

28-09-2018

Foredrag med skuespiller Jens Jacob Tychsen.

Af Gitte Korsgaard gitte@tv-kalundborg.dk

Torsdag den 11. oktober er der foredrag med skuespiller Jens Jacob Tychsen på Musisk Skole i Kalundborg.

Inden den nye sæson af Badehotellet er ude, er der nu mulighed for at komme i selskab med skuespiller Jens Jacob Tychsen, og få historien om tilblivelsen af TV2s succes ’Badehotellet’

Badehotellet er blevet en af TV2s største succeser. En succes, der måler sig med tidligere store danske serier, som fx Matador. Det er en ny serie i et charmerende miljø fra en svunden tid, og den trækker et seertal på op mod 1.5 million pr. episode. 

Men hvordan laver man sådan en tv-serie? Ved hjælp af film, fotos og fraklip tager Jens Jacob Tychsen os med en tur om bag kameraet.

Jens Jacob Tychsen er uddannet fra skuespillerskolen ved Aarhus Teater i 1998, og har siden medvirket i en lang række forestillinger på de københavnske teatre. På tv har man blandt andet kunne opleve ham i serier som Borgen, Badehotellet, Forbrydelsen 2, Rejseholdet, Sommer og en lang række andre steder. Jens Jacob Tychsen er ydermere en af Danmarks mest brugte stemmer indenfor tegnefilm, reklamer, dokumentarudsendelser og indlæsning men de fleste danskere kender nok Jens Jacob Tychsen bedst for sin rolle, som den dameglade kongelige skuespiller, Edward Weyse, i tv-serien Badehotellet. 

Foredraget er arrangeret af Kalundborg Biblioteker, og foregår på Musisk Skole torsdag d. 11. oktober kl. 19.00. Billetter købes via Kalundborg Bibliotekers hjemmeside kalundborgbib.dk - Det Sker, eller ved fremmøde på bibliotekerne.



Facebook Twitter Instagram
 
 
Kalender

 
Kalender
0