AnnonceLuk annonce




Hold øje med dit hjem fra mobilen

20-10-2016

Jesper Abkjær Petersen og Poul Erik Nielsson klar til at præsentere Smart Home på Kalundborgmessen. Foto: Jens Nielsen

Af Jens Nielsen

Punkt 1 på Stejlhøj i Kalundborg går nu ind i et helt nyt forretningsområde, nemlig overvågning, et smart system hvor dit hjem kan overvåges via mobiltelefonen.

Frygt for indbrud i ferien, vinduer man har glemt at lukke og uvished om, hvorvidt børnene er kommet hjem fra skole eller ej. Det er bekymringer, som de fleste kender til, og årsagen til, at Panasonic har udviklet et smart netværkssystem til hjemmet. 
Punkt 1 i Kalundborg har netop fået det nye Panasonic system Smart Home system på hylderne, et system hvor en lille ’hjerne’ kan styre op til 50 forskellige sensorer, lige fra Indendørs og udendørs kamera, dør og vindues sensorer, bevægelsessensorer, vandlækage sensor og sirener, det hele styres fra mobiltelefonen via en app, ja faktisk kan op til otte forskellige telefoner være tilsluttet det samme system..

Panasonics nye Smart Home system er en enkel måde at koble smarte enheder sammen på, som fx trådløse kameraer og sensorer, der ikke kun registrerer, når døre og vinduer åbnes, men også når der er bevægelse på husets grund.

”I systemet er der fx et kamera med to vejs kommunikation, så får du en alarm når pakkeposten ringer på døren samtidig med at du både kan se manden og snakke med ham og måske fortælle hvor pakken kan stilles, det er ganske enkelt smart”, fortæller Jesper Abkjær Petersen, medindehaver af Punkt 1.

Smart Home systemet kan benyttes som såvel tyverisikring af hjemmet som hvis en uventet hændelse indtræffer i hjemmet, fx en utæt opvaskemaskine, det hele kommer som en alarm på telefonen.

Panasonic Smart Home sælges i forskellige startpakkeløsninger, hvor billigste løsning starter ved omkring 1000 kroner, og med mulighed for tilkøb af ekstra tilbehør. Punkt 1 demonstrerer systemet på Kalundborgmessen i næste weekend den 29. og 30. oktober.



Klik her for at se billeder



Facebook Twitter Instagram
 
 
Kalender

 
Kalender
0