AnnonceLuk annonce




Hold ferie som ’luksus-indianer’ i tipi

20-06-2020

Indehaverne af Reersø Camping, Anette og Michael Rasmussen, har taget plads i en lukus tipi. Foto: Jens Nielsen

Af Jens Nielsen

Reersø Camping tilbyder, at campister nu kan holde ferie som ’luksus-indianere’ i en tipi, hvor der er masser af komfort. Det nye koncept går under navnet glamping, en kombination af glamour og camping.

Glamping er for dig, der ikke orker flere flade luftmadrasser og bål, der ikke vil starte. Det er for dig, der er træt af, at fugten drypper ned fra teltdugen og at soveposen ikke er varm nok. Glamping er en kombination af glamour og camping. Her får du altså både friluftsliv og luksus på samme tid, og det kan du opleve på Reersø Camping.

Indehaverne af Reersø Camping, Anette og Michael Rasmussen, har til denne sæson udvidet med et helt nyt koncept, hvor gæsterne kan overnatte i en tipi med masser af komfort.

Der er fire sengepladser i hver tipi, og ikke en flad luftmadras, men fire box madresser, dyner, tæpper, der er et lille køleskab, strøm, gulvtæpper, bord og fire stole. Der er sørget for alt, selv rundstykkerne om morgenen, du skal bare møde op.

”Vi fik et godt tilbud fra firmaet som lejer tipi’er ud, så nu prøver vi det af i uge 27-28-29, 30 og 31,” fortæller Michael Rasmussen og fortsætter,

”Der har allerede været god interesse for at leje en tipi og bliver det en stor succes, så kan det godt være vi selv køber nogle stykker til næste år.”

De fem tipi’er som Reersø Camping har lejet, er placeret i et område i forlængelse af selve campingpladsen, i daglig tale, prærien, hvor der i forvejen er bålplads og fire sheltere.

Campinggæster der lejer en tipi har selvfølgelig mulighed foir at bruge alle faciliteterne på campingpladsen.

Travl sæson

Ægteparret Anette og Michael Rasmussen købte Reersø Camping i efteråret 2018, og er altså lige nu i gang med deres 2. sæson. En sæson hvor der helt sikkert bliver travlt, da mange danske vælger at holde ferie i Danmark, og Anette og Michael kan da også allerede mærke, at der er stor søgning til campingpladsen.

Reersø Camping ligger naturskønt og har omkring 70 fastliggere, og tilbyder også overnatning i campinghytter, som findes i tre størrelser.

Campingpladsens kiosk har et godt udvalg og tilbyder bl.a. Castberg Gourmet is, men der er også mulighed for at bestille både platter og smørebrød, og så arrangerer ægteparret en række af arrangementer med underholdning sommeren igennem, musik for de voksne og sjov for børnene. Og alle arrangementer er ikke kun for campinggæsterne, alle er velkommen oplyser Anette og Michael Rasmussen.

Læs mere om Reersø Camping, klik her


Facebook Twitter Instagram
 
 
Kalender

 





0