AnnonceLuk annonce




Holbækvej er igen åben i begge retninger

22-04-2020

Trafikken blev tirsdag igen åbnet i begge retninger på Holbækvej i Kalundborg. Foto: Gitte Korsgaard.

Af Gitte Korsgaard gitte@tv-kalundborg.dk

Arbejdet med at lægge nyt asfalt på Holbækvej i Kalundborg er færdig før tid, og der er derfor tirsdag igen åbnet op for kørsel i begge retninger ved rundkørslen ved Meny.

Det sidste af renoveringsarbejdet på Holbækvej i Kalundborg er næsten færdig, og trafikken kan igen køre i begge retninger. Det er derfor ikke længere nødvendigt at køre via omkørsel af Rynkevang og Stejlhøj, forbi den nye Station Øst, for dem der skal ud af byen i østlig retning.

Der er dog endnu mindre opgaver, der skal gøres færdig på strækningen, før man kan anse projektet for færdig, men de forskellige opgaver, der mangler, kræver ikke, at man lukker af for trafikken igen. I næste uge begynder man således at lave afstribning på strækningen, derefter midterstribe og endelig skal der lægges LED-belysning i fodgængerfeltet. Når man går i gang med belysningen kan det muligvis blive nødvendigt med en form for trafikregulering med prioriteret kørsel. 

Trafikken på Holbækvej i Kalundborg var ligeledes ensrettet i sidste halvdel af 2019 i forbindelse med det store renoveringsprojekt, hvor der blev skiftet vand- og fjernvarmerør, samt etableret fortov og cykelsti.



Facebook Twitter Instagram
 
 
Kalender

 





0