AnnonceLuk annonce




Hokus krokus – sproget i fokus

09-05-2019

Bag projektet 'Hokus Krokus - Sproget i Fokus' står Kalundborg Biblioteker og dagtilbuddene i Kalundborg Kommune.

kontakt@tv-kalundborg.dk

Kalundborg Kommune sætter fokus på sprog og dannelse. Det har resulteret i projektet Hokus Krokus - Sproget i Fokus, som er et samarbejde mellem Kalundborg Biblioteker og dagtilbuddene i kommunen. 

Undersøgelser peger på, at bøger har stor betydning for børns sproglige, personlige og kulturelle udvikling og at børn, der er vant til bøger og højtlæsning hurtigere knækker læsekoden, når de starter i skole. Dvs. når forældre læser højt for deres børn, hjælper man det med at udvikle sprog og lægge grundstenen til gode læsevaner. 
Derfor vil alle 2-6-årige i kommunale dagtilbud få en pose med spændende bøger med hjem. I første omgang vil alle 2-årige få en pose udleveret inden sommerferien. Efter sommerferien får børn mellem 3-6 år udleveret sprogposerne.

Bag projektet står Kalundborg Biblioteker og dagtilbuddene i Kalundborg Kommune. En styregruppe, bestående af Lise Bendixen og Rikke Skude Ravnholdt fra børnehusene Fjorden samt Jette Mygind, Mihaela Jensen og Stine Veisegaard fra Kalundborg Biblioteker, har sammen sammensat projektet, som går i gang den 27. maj, og fortsætter året ud. Projektet er støttet af ekstra midler fra Kalundborg Kommune.

Alle børn i dagtilbuddene vil få udleveret en sprogpose, som har bøger og foldere med læseinspiration rettet mod netop den alder, de har. Posen indeholder også tilbud om gratis koncerter eller teaterforestillinger i kommunen. Derudover tilbydes en række arrangementer i børnehaverne, hvor fx børnebiblioteker vil lege og undervise de små børn i, hvordan man kan blive en bogvogter. 

”En intention for projektet er, at det kan støtte op om Kalundborg Kommuneplan 2013-2024, hvor der er fokus på, at få flere unge til at tage en uddannelse, idet en tidlig indsats på sprogtilegnelse og biblioteksbrug støtter op omkring livslang læring,” udtaler styregruppen i en pressemeddelelse. 

Åbningsfest

Mandag den 27. maj åbner projektet. Derfor er alle 2-årige børn inviteret til åbningsfest i Spiralen. Der bliver sunget, spillet, leget og hygget mandag den 27. maj fra kl. 9.30 -11 i Spiralen i Kalundborg. Der serveres lidt at drikke og spise, og Henrik Hoppe står for sang og musik med dagpleje- og vuggestuebørn, og har kreeret en sang i den festlig anledning. 

”Vi glæder os til at komme at komme i gang med projektet, som også vil indeholde tilbud om kulturelle arrangementer og mere intro til forældre om børns sproglige udvikling og dannelse,” skriver styregruppen i pressemeddelelsen.



Facebook Twitter Instagram
 
 
Kalender

 
Kalender
0