AnnonceLuk annonce




Superkryb med ægte superkræfter i Ubby

06-02-2019

Anders Kofoed kommer til Ubby og fortæller om superkræfter og superkryb. 

kontakt@tv-kalundborg.dk

Den kendte tv-biolog Anders Kofoed fortæller, på baggrund af sin bog "Superkryb", om kryb, der har vaskeægter superkræfter. Det er Hvidebæk Lokalråd og Kalundborg Biblioteker, der har inviteret den kendte biolog til Ubby Bibliotek og Forsamlingshus torsdag den 28. februar.

Anders Kofoed, kendt som TV2s dyreekspert, fortæller om utrolige ’superkryb’ med ægte superkræfter. Anders ved rigtig meget om dyr, og han elsker at fortælle om dem. Fx er superhelte fra tegneserier inspireret af de superkræfter, som kryb ude i naturen har, og det er faktisk krybene, der har de ægte superkræfter. Det er de kryb, Anders kalder superkryb. Ét af dem kan sprøjte med lim, et andet kan klone sig selv.

Tidligere har Anders Kofoed, der er biolog, arbejdet som naturformidler i ZOO, hos Den Blå Planet og på Danmarks Akvarium. Foredraget er underholdende og lærerigt på en og samme tid, ligesom man, efter sigende, skulle få rørt lattermusklerne. Anders Kofoed har før besøgt Ubby Forsamlingshus, og det er på baggrund af flere forespørgsler om genbesøg, at han atter kommer til Ubby.

Hvidebæk Lokalråd og Kim Kok ved Ubby Forsamlingshus har sammensat menuen for aftenen. Ønsker man at deltage i spisning, er det kl. 18, og ønsker man blot at deltage i selve foredraget, er det kl. 19, at Anders Kofoed går på scenen. Foredraget er underholdende, og henvender sig til børn fra 7 år samt voksne - unge som ældre.

Læs mere og køb billetter via www.kalundborgbib.dkeller ved personlig henvendelse på et af Kalundborg Biblioteker.



Klik her for at se billeder



Facebook Twitter Instagram
 
 
Kalender

 
Kalender
0