AnnonceLuk annonce




Billedserie: Nyt halbyggeri tager form

03-08-2019

Kultur- og Bevægelsespark Høng, tager nu form. Foto: Jens Nielsen

Af Jens Nielsen

Det store halprojekt, Kultur- og Bevægelsespark Høng, tager nu form. Et stort projekt til hele 58 mio. kr.

I starten af april måned tog borgmester Martin Damm (V), formand for styregruppen Gitte Johansen (V) og formand for Kultur- og Fritidsudvalget Ole Glahn (R), i fællesskab første spadestik til Kultur- og Bevægelsespark Høng.

Siden har entreprenørerne arbejdet på byggepladsen ved siden af Hønghallen, og er nu nået så langt at væggene rejser sig, og man begynder at kunne danne sig et billede af det kæmpe projekt

Et spændende byggeri på i alt 2.350 m2 indendørs arealer og 3.800 m2 udendørs arealer, som skal samle unge som ældre til alt fra kulturelle arrangementer, undervisning og sociale aktiviteter til en lang række idrætsgrene som fx fodbold, håndbold, badminton, gymnastik, dans, kampsport og yoga.

Der er budgetteret med ikke mindre end 58,5 millioner kroner til byggeriet, som forventes at stå færdigt i 4. kvartal 2020.

Det store byggeri er finansieret af Kalundborg Kommune, med støtte fra Lokale- og Anlægsfonden.



Klik her for at se billeder



Facebook Twitter Instagram
 
 
Kalender

 
Kalender
0