AnnonceLuk annonce




Højsæson for eftersyn af bilens aircondition

04-07-2019

Lars Larsen, indehaver af Lips Autoteknik i Rørby, har travlt med at lave service på airconditionanlæg. Foto: Jens Nielsen

Af Jens Nielsen

Rigtigt mange bilejere flokkes i disse uger om autoværksteder for at få serviceret bilens airconditionanlæg. Hos Lips Autoteknik i Rørby, opfordrer man til at få bilens aircondition efterset hvert andet år.

Sommerens første varme dage har sat fuld blæs på airconditionanlæggene i landets biler. Men hvis der i stedet for svalende kølig luft strømmer varm luft ud af dyserne, er det tid til et eftersyn.

Mange bilejere møder denne lunkne oplevelse, og det kan mærkes hos Lips Autoteknik i Rørby, der udfører airconditionservice på samlebånd lige i øjeblikket.

”Alene i dag kommer der seks kunder med deres biler som skal have airconditions service,” fortæller Lars Larsen, indehaver af Lips Autoteknik, da TV-Kalundborg kikkede forbi torsdag morgen.

Kølervæsken fordamper

Når en aircondition svigter, er det ikke sikkert, at der er deciderede fejl og utætheder. Kølervæsken fordamper nemlig hele tiden, og efter cirka to år trænger det til en opfyldning.

”I øjeblikket har vi et særligt tilbud på service af airconditionanlægget hvor vi trækker kølemidlet og den gamle olie ud af systemet, så fylder vi ny olie på sammen med et spormiddel, så kommer der en utæthed en dag, kan vi se hvor utætheden er, og så fylder vi kølemidlet på igen, og så betaler kunden kun for det kølemiddel som mangler. Selv om det er et lukket anlæg, skal man regne med at det som en tommelfingerregel taber ca. 10% om året, så derfor anbefaler vi at man laver et service hvert andet år,” fortæller Lars Larsen.

Efter at der er fyldt olie og kølemiddel på, køres en såkaldt frisker gennem bilens blæsersystem så alle celler der er i luftkanalerne dør, og bilen kommer til at lugte som en ny bil igen.

Det bedste argument for at opretholde et velkørende airconditionanlæg er, at reparationer er forholdsvist besværlige og dermed bekostelige. Og er skaden først sket, er der ingen vej uden om en tur på værksted, uanset hvor godt hænderne er skruet på.



Klik her for at se billeder



Facebook Twitter Instagram
 
 
Kalender

 
Kalender
0