AnnonceLuk annonce




’Højlunds Forsamlingshus’

27-05-2020

Af Jens Nielsen

Onsdag blev der afholdt kommunalbestyrelsesmøde på en lidt anderledes måde en vanligt. Grundet COVID-19 var mødet flyttet til Kalundborghallen.

Coronapandemien har betydet mange ændringer og aflysninger landet over. I Kalundborg Kommune har man også måtte aflyse kommunalbestyrelsesmødet i marts måned. Sidste gang sad kommunalbestyrelsesmedlemmerne så hjemme på egen matrikel og holdt møde med resten af bestyrelsen via programmet ‘Zoom Cloud Meetings’, hvor man bl.a. kan lave videokonference. Det fungerede imidlertid ikke optimalt, og derfor havde man nu valgt at afholde denne måneds kommunalbestyrelsesmøde i Kalundborghallen, hvor man kunne leve op til afstandskravene i forhold til Coronavirus.

Hvor deltagerne normalt har en mikrofon foran sig i rådssalen på rådhuset, skulle de i Kalundborghallen bevæge sig op til en mikrofon som var fælles for alle.

”Det er sådan lidt Højlunds Forsamlingshusagtigt, og tilhørerne må sidde med dagsordenen på et stykke papir, men det var det som var muligt her,” sagde borgmester Martin Damm inden mødet startede med sangen ’Du danske sommer jeg elsker dig’.

Mødet blev afholdt i den midterste sektion af hal 1, hvor der var sat borde op til hvert kommunalbestyrelsesmedlem med en meter mellem hver. Der var plads til 20 tilhørere, mens andre interesserede kunne følge med via livestream derhjemme.

Maj mødet blev kort, kun en halv time tog det at behandle de 22 punkter på dagsordenen.

Om juni mødet skal afholdes efter samme mønster, har Kalundborg Kommune endnu ikke meldt ud.


Facebook Twitter Instagram
 
 
Kalender

 





0