AnnonceLuk annonce




Hobitten uhyggede på bibliotekstorvet

28-10-2019

Luna leger med edderkoppen til Halloween hos Hobitten.

kontakt@tv-kalundborg.dk

Halloween er i de senere år i stigende grad blevet et af efterårets højdepunkter, hvor børn og barnlige sjæle spreder gys og gru, hvor end de kommer frem i by og på land. Især hos børnefamilierne er den oprindeligt amerikanske tradition blevet en stor succes, og derfor besluttede bestyrelse og personale i Hobitten - børnehave og dagpleje at bidrage til festlighederne med et arrangement fredag eftermiddag på bibliotekstorvet. 

“Vi har tidligere haft et lignende arrangement i børnehaven og hos vores dagplejere, men da vi gerne, som lokalt dagtilbud, vil være en del af livet i byen, valgte vi at flytte arrangementet over på den anden side af Algade,” siger bestyrelsesmedlem Søren Christensen.

Masser af børnefamilier havde valgt at lægge vejen forbi bibliotekstorvet fredag eftermiddag, hvor pavillonen var pyntet på allerbedste uhyggelige vis.

“Det har været en rigtig (u)hyggelig eftermiddag, og vi har set så mange glade børn lave de flotteste græskar sammen med deres forældre eller bedsteforældre. Jeg tror, vi kunne finde på at gøre det til en årlig tradition,” siger dagplejepædagog Linda Jensen

Arrangementet var sponsoreret af Super Brugsen og REMA 1000, der havde leveret græskar, pynt og godteposer.



Klik her for at se billeder



Facebook Twitter Instagram
 
 
Kalender

 
Kalender
0