AnnonceLuk annonce




Hjemsendelse pga. corona

11-08-2020

Af Gitte Korsgaard gitte@tv-kalundborg.dk

To eksterne medarbejdere, der arbejder på det samme kontor på Novos site i Kalundborg, er testet positiv for COVID-19, og er nu i selvisolation.

Medarbejderne har ikke været på arbejde med symptomer. De er nu i selvisolation i minimum 14 dage, og kommer først tilbage på arbejde, når de er uden symptomer. Det oplyser Stine Gry Roland, Senior Manager Communications & Public Affairs, Novo Nordisk.

Alle medarbejdere, der har arbejdsplads på det samme kontor, som de to smittede, er sendt hjem. De er alle blevet bedt om at lade sig teste samt at arbejde hjemmefra, til de har modtaget negativt testsvar.  

For at minimere smittespredning af COVID-19 blandt medarbejdere implementerede Novo Nordisk i foråret en række procedurer baseret på gældende guidelines fra sundhedsmyndighederne, herunder afstandskrav og høje hygiejneprocedurer.


Facebook Twitter Instagram
 
 
Kalender

 





0