AnnonceLuk annonce




Hjælpetjenesten glæder ensomme med en julekurv

09-12-2020

De mange julekurve blev afhentet i Kvickly og kørt ud til besøgsværterne. Privatfoto

Af Jens Nielsen

Grundet coronapandemien kan Hjælpetjenesten i Kaludborg ikke afholde deres tre planlagte julearrangementer, derfor får alle besøgsværter en julekurv fra foreningen.

Folk med hjertet på rette sted, det er en god forklaring på hvad Hjælpetjenesten i Kalundborg er, nemlig en række af frivillige ildsjæle som har tid og lyst til at være sammen med andre borgere som enten føler sig ensom, er syg, har brug for en ledsager til lægebesøg eller bare en til at hygge og drikke kaffe sammen med, i daglig tale en besøgsven.

Ud over at yde hjælp til svage borgere arrangeres der også sociale aktiviteter hvor medlemmerne og deres besøgsværter kan deltage, og op til jul plejer Hjælpetjenesten at afholde tre arrangementer, fredslys, bankospil og en julefrokost, men det har coronapandemien sat en stopper for lige nu, derfor har hjælpetjenesten besluttet, at alle besøgsværterne i stedet skal have en julekurv.

”For og fortælle, at vi ikke har glemt de ensomme, så bruger vi nogle af de penge som vi ellers skulle have brugt på de tre arrangementer til julekurve, som Kvickly har leveret og støttet op om,” fortæller Karin Hansen, formand for Hjælpetjenesten i Kalundborg.

Besøgsvennerne hentede tirsdag eftermiddag de 60 kurve, som så blev kørt ud til besøgsværterne med ønsket om en glædelig jul fra Hjælpetjenesten.

Hjælpetjenestens mange medlemmer, der hver især gør en forskel, er støttet af de såkaldte paragraf 18 midler fra Kalundborg Kommune, samt enkelte donationer som dækker udgifterne til bl.a. kontoret som er placeret på aktivitetscentret på Esbern Snares vej.


Facebook Twitter Instagram
 
 
Kalender

 





0