AnnonceLuk annonce




Nu skal der tales om tabu

10-01-2018

Af Gitte Korsgaard gitte@tv-kalundborg.dk

Den 24. januar 2018 er der temaaften for pårørende til misbrugere, hvor Kalundborg Kommune i samarbejde med Rusmiddelteamet, Odsherred Kommune, inviterer indenfor for at tale om et tabu.

Nu er der hjælp at hente for pårøerende til misbrugere. Det kan være svært at hjælpe en god ven, nabo, kollega eller andre, der lever sammen med en misbruger af alkohol eller stoffer. Men det hjælper at bryde tabuet, og tale om misbrugsproblemer i familien, og der er hjælp at hente. Kalundborg Kommune har nu i samarbejde med Rusmiddelteamet i Odsherred Kommune arrangeret en temaaften for pårørende til misbrugere.



Misbrug af alkohol eller stoffer er ofte et tabu, og det er svært at hjælpe, fordi hovedpersonen selv ofte ikke mener, at han eller hun har et problem eller er misbruger. Dette selvom omgivelserne, typisk den nære familie, i den grad er negativt præget af personens alkohol- eller stofmisbrug.
Men det er muligt at bryde tabuet ved at tale om problemerne, og få hjælp gennem et forløb i en rusmiddelbehandling, som temaaftenen for pårørende vil sætte fokus på, onsdag den 24. januar i Bibliotek Aksen i Asnæs.

Alle, der er berørt af et misbrug som pårørende, ven, nabo eller fagpersoner, der møder det i deres arbejde, er velkomne til temaaftenen, hvor der vil være fortælling fra pårørende, som har haft misbrugsproblemet tæt inde på livet samt mulighed for ved caféborde med fagpersoner at tale om, hvordan det er at være pårørende, og at der er hjælp at hente.

Aftenen begynder med visning af filmen: ”Mig og min far – hvem fanden gider klappe? ”. En film af Kathrine Ravn Kruse. Med filmen vandt Kathrine CPH:DOX-festival talent prisen. Efter flere år i udlandet vendte Kathrine hjem til København og flyttede sammen med kæresten ind i samme bygning som hendes far boede i på Frederiksberg. I halvandet år har Kathrine dokumenteret forholdet til sin far, som i 20 år havde et alkoholmisbrug.

Det er gratis at deltage, og der serveres sandwich til alle tilmeldte. Det foregår onsdag den 24. januar i Bibliotek Aksen i Asnæs kl. 18. til 22.

Tilmelding skal ske hos rusmiddelkonsulenterne Bodil Kjær Bodil.Kjaer@kalundborg.dk eller Jens Peter Olesen på jepol@odsherred.dk senest mandag den 22. januar 2018. Der er på temaaftenen plads til 120 personer.



Facebook Twitter Instagram
 
 
Kalender

 
Kalender
0