AnnonceLuk annonce




Hjælp de ældre ensomme

07-01-2021

Ole Lauritzen, formand for Ældresagen i Kalundborg. Privatfoto

Af Jens Nielsen

Ældresagen i Kalundborg ringer hver morgen til 40 ældre og ensomme borgere i Kalundborg. Ældresagen har i disse coronatider fået behov for flere der vil medvirke til at give tryghed for de ældre.

Telefonstjernen i Ældresagen Kalundborg søger hver dag året rundt for, at 40 ældre og ensomme borgere i Kalundborg bliver ringet op med et såkaldt tryghedsopkald.

Ældresagen har i disse coronatider fået behov for flere der vil medvirke til at give tryghed for de ældre, og som har tid og lyst til at ringe til 10 borgere hver dag i en uge, hver 7. uge.

”Vi har fire grupper der hver består af syv faste ringere og en vikar. Så hver syvende uge ringer man til 10 borgere og siger god morgen og hvordan går det,” fortæller Annette Kofod Hansen som er aktivitetsansvarlig for Tryghedsopkald i Ældresagen Kalundborg.

Lige nu mangler der tre personer som kan træde ind i en af grupperne, og dermed være med til at skabe tryghed for en række ældre borgere.

For hver uge hvor man ringer til borgerne, ydes der en kompensation på 95 kroner.

”Vi har to som holder op på grund af sygdom og en holder op på grund af alder, så derfor mangler vi lige nu nye mennesker som vil være en del af grupperne,” siger Annette Kofod Hansen.

”Der er virkelig mange ensomme, som har det godt med, at nogen ringer og siger god morgen, mere skal der egentligt ikke til, så jeg håber der er nogle stykker som melder sig,” siger Ole Lauritzen, formand for Ældresagen i Kalundborg.

Skulle du have tid og lyst til at høre nærmere, så ring til Annette Kofod Hansen på tlf. 20 94 29 78


Facebook Twitter Instagram
 
 
Kalender

 





0