AnnonceLuk annonce




´Hit Mix´ er tilbage

10-08-2017

Dødspop Patruljen, fik taget til at lette på Rørby Hallen sidste år med deres meget energiske show, nu kommer de igen. Foto: Jens Nielsen

Af Gitte Korsgaard gitte@tvkalundborg.dk

Rørby Hit Mix er tilbage igen i år, og Rørby-Værslev Idrætsforening har booket to bands, der skal sætte gang i festen i Rørby Hallen.

Håndbold-, gymnastik- og badmintonafdeling i Rørby-Værslev Idrætsforening arrangerer igen i år ’Hit Mix’ fest i Rørby Hallen – denne gang lørdag den 2. september.

”Rørby Hit Mix har i år booket to fantastiske livebands, og igen prøver vi et nyt meget interessant band, som ikke før har spillet her på Kalundborg egnen, nemlig "Verdens Bedste Band". Deres Repertoire byder på en masse fede hits fra 1980érne, men også nyere hits,” fortæller Stefan Beyer, der er en af folkene bag idéen ’Hit Mix’, og fortsætter:

”Sammen med dem får vi endnu engang besøg af Dødspop Patruljen, som virkelig fik taget til at lette på Rørby Hallen sidste år med deres meget energiske show. Bandet har valgt at styre udenom de gennemtæskede balleklassikere, og i stedet lagt energien i at reproducere og remixe de sidste 20 års store club hits. DødspopPatruljens repertoire spænder fra de velkendte 90`er klassikere som Roses are Red, Bailando og Sandstorm til de nyeste festhits.”

Når live-musikken holder pause, er der hyret den lokale 90´er DJ, Henrik Andersen til at underholde gæsterne. Henrik Andersen er kendt fra, hvad mange husker, som de sjove tider på Møllebakken i Kalundborg, hvor han bl.a. spillede på diskotek ” Up Stairs ”. Henrik Andersen møder op med sin store CD samling, og vil mixe 80´r og 90´r hits sammen, som ” i de gode gamle dage.

”Til at få støbt det hele sammen til en enhed, kommer CF-Event med lys og lyd. De er patentlige, og går meget op i detaljerne, så gæsterne kan godt forvente en scene med flot lysshow og god lyd. Maden bliver buffet,” siger Stefan Beyer.

Arrangementet afholdes altså lørdag d. 2. september kl.18 – 01.30 i Rørby-hallen. Dørene åbnes kl 17.
Billetten kan købes på www.billetten.dk



Klik her for at se billeder



Facebook Twitter Instagram
 
 
Kalender

 
Kalender
0