AnnonceLuk annonce




Heunickes ”mafia” burde vide, at regionen har en større ”mafia”.

06-12-2018

Læserbrev:

Heunickes ”mafia” burde vide at regionen har en større ”mafia”

Jeg ved ikke om det er gået Heunickes næse forbi, at Region Sjælland allerede har en trafikmafia, som ja – faktisk burde indeholde alle os politikere i regionen? 

Alle Regionens borgmestre samt Regionen har lavet en prioritering af de store infrastruktur ønsker. Her er færdiggørelsen af rute 23 Kalundborg motorvejen første prioritet og rute 22 Rønnede – Kalundborg anden prioriteten. Min forventning vil være at alle MF’erne bakker op om den prioritering, for ellers hører alt snak om ”mafia” der skal have en effekt op.

Man kunne på Heunickes interview i TV2 øst få det indtryk at den såkaldte nye ”Trafikmafia” havde til formål at sikre asfalt til Næstved Rønnede delen af rute 22. Set i det lys, så kunne det være rart om Heunicke selv eller andre af de nævnte ”mafia” politikere vil komme ud med, hvordan de forholder til regionens prioritering.

Kalundborg motorvejen må og skal prioriteres snart. Det er lige nu den vejstrækning med færdiggjort VVM, der har ventet længst tid på realisering. Vejen har enorm betydning for hele regionen på grund af den store industrikoncentration og det faktum at regionens største og dybeste havn ligger her.

Jeppe Sørensen, Folketingskandidat Radikale Venstre



Facebook Twitter Instagram
 
 
Kalender

 
Kalender
0