AnnonceLuk annonce




Hesteskue i Gørlev

07-07-2019

Der var stor begejstring for alle hestene til Gørlev Hesteskue og Kræmmermarked søndag. Foto: Gitte Korsgaard.

Af Gitte Korsgaard gitte@tv-kalundborg.dk

Som altid, når der er det store Hesteskue og Kræmmermarked i Gørlev, står søndag i hestenes tegn. 

Søndag står i hestenes tegn på Gørlev Hesteskue og Kræmmermarked, og er også dagen, hvor ”Skuets bedste” hoppe, vallak og veteranhest udpeges, ligesom der afholdes mønstringskonkurrence og meget mere. Annagaard Uranus og Annagaard Umanak løb fx med henholdsvis første og anden pladsen for Vallak Shetlændere.

”Annagaard Uranus fik første pladsen, hvilket betyder, at han nu skal dyste videre med de andre heste i konkurrencen om den dygtigste vallak,” fortæller hans ejer, Cecilie Pedersen.

I år er der tilmeldt 114 hopper og vallakker, samt tre samlinger til skuet i Gørlev. De tilmeldte heste og ponyer fordeler sig på racerne Belgier, Fjordheste, Gotland Russ, Haflingere, Islandske heste, Knabstruppere, Miniatureheste. Shetlændere, Welsh, Tinkere, Sports ponyer, Nordsvenske heste, og New forrest. 

Som tidligere år er der åben pointgivning, så publikum kan følge med i voteringen. Dagen sluttes på festlig vis med præsentation af alle udstillede hesteracer og uddeling af ærespræmier. Gørlev Hesteskue og Kræmmermarked bliver i øvrigt afholdt for 43. gang i år på den store markedsplads på Søkrogen i Gørlev.



Klik her for at se billeder



Facebook Twitter Instagram
 
 
Kalender

 
Kalender
0