AnnonceLuk annonce




Her er tallene som man forsøger at skjule.

04-06-2018

Læserbrev med de rigtige tal på langtidssyge i Kalundborg kommune:

I en artikel i Nordvestnyt den 24/4, oplyste jobcenterchefen at antallet af langtidssyge i Kalundborg kommune var styrtdykkede og nu "kun" var på 71 personer. Da jeg selv er fanget i systemet, men overført til et jobafklaringsforløb, undrede det mig at man ikke tæller disse personer med. På trods af gentagende opfordringer, til jobcenterchefen, om at fremkomme med det korrekte tal for langtidssyge, ikke bare dem der er på sygedagpenge, og oplysninger til journalisten, bag artiklen, om at det da vist nok ikke var de rigtige tal, er der altså ingen der har fundet det nødvendigt at oplyse om de rigtige tal, selvom at de, overfor mig er bekræftet af ansatte i jobcentret og medlemmer af økonomiudvalget, hvor man oven i købet udmærket er klar over at de oplyste tal i avisen ikke er retvisende.

Når man ikke kan få forlænget sine sygedagpenge, af den ene eller anden grund, bliver man overført til et jobafklaringsforløb, men man er stadig langtidssyg, det er alene folk der er langtidssygemeldte som kommer på et jobafklaringsforløb og jeg mener derfor også at disse skal tælles med, man er jo stadigvæk langtidssygemeldt selvom at man nu kalder det noget andet, det var i hvert fald den besked jeg fik at min sagsbehandler. Da man, af tal til økonomiudvalget, kan se at der, ultimo april, var 186 personer på et jobafklaringsforløb skal disse således lægges til de 71 som jobcenterchefen oplyser og man ender derved på 257 personer som er langtidssygemeldte i Kalundborg kommune, noget af en forskel fra det tal som man gerne vil bilde folk ind. Jeg finder det direkte uartigt at politikerne sender deres embedsmænd i byen med et så forkert budskab, velvidende at det ikke er de rigtige tal som bliver oplyst fordi de gerne vil tegne et godt billede af dem selv og deres politik og hvor dygtige de er til at opfylde deres politiske ambitioner, og det gør man så ved tvivlsomme skrivebordsmanøvre. Altså et billede som er langt fra sandheden, ved pludselig at kalde tingene noget andet, som alligevel dækker over det samme, nemlig langtidssyge mennesker. Det ville svare til at man sagde at folk der kører rundt i en Skoda ikke kører i bil, og derfor tæller deres vejbelastning og CO2 udledning ikke med i det samlet regnskab og statistikker, men det er jo heller ikke rigtigt vel?.

Med venlig hilsen

Morten Larsen

Margrethevej 6

4400 Kalundborg



Facebook Twitter Instagram
 
 
Kalender

 
Kalender
0