AnnonceLuk annonce




Her er de nye coronaregler

02-04-2021

Efter påske kan frisører og andre liberale erhverv genåbne for kunder. Erhvervsministeriet har derfor netop sendt retningslinjer ud for at sikre trygge rammer for både kunder og erhvervsdrivende.

I takt med at flere og flere danskere bliver vaccineret mod corona-virus har et bredt, politisk flertal besluttet at genåbne Danmark gradvist og kontrolleret. De liberale erhverv må ifølge rammeaftalen om genåbning åbne fra tirsdag den 6. april.

I forbindelse med genåbningen er der netop sendt retningslinjerne ud for, hvordan genåbningen skal foregå i praksis for at mindske smittespredningen.

Retningslinjerne i hovedtræk: 

  • Der skal være 4 kvadratmeter pr. kunde og 2 kvadratmeter, hvis kunderne sidder eller ligger ned.
  • Kunder, besøgende og lignende skal kunne fremvise et coronapas til personalet i form af enten en negativ covid-19 test, der er maks 72 timer gammel, en positiv covid-19 test, der er mindst 14 dage gammel og højst 12 uger gammel eller et gennemført vaccinationsforløb med covid-19.
  • Det anbefales, at personalet hos de liberale erhverv bliver testet mindst en gang om ugen.
  • For ubemandede solarier gælder kravet om coronapas ikke. Her gælder til gengæld en række skærpede anbefalinger i retningslinjerne.

Arbejdstilsynet vil understøtte den fortsatte genåbning med vejledende informationsmateriale, ligesom der i takt med genåbningen vil ske en løbende tilpasning af Arbejdstilsynets udgående tilsynsaktivitet.

Retningslinjerne er udarbejdet efter dialog mellem Erhvervsministeriet, Sundhedsministeriet, Sundhedsstyrelsen, Justitsministeriet, Beskæftigelsesministeriet, Arbejdstilsynet, samt erhvervslivets og arbejdsmarkedets parter.


Facebook Twitter Instagram
 
 
Kalender

 





0