Hensynsløs kørsel

Af Jens Nielsen

Politiet blev fredag aften kaldt til Snertinge hvor to unge mænd kørte hensynsløst på en crossmaskine.

Fredag aften omkring kl. 22 henvendte en lokal borger sig til politiet om, at to unge mænd kørte hensynsløst på en crossmaskine på en gangsti bag Brugsen i Snertinge. De unge mænd tog ikke hensyn til andre ved deres kørsel på crosseren, oplyser Politiet.

En patrulje kørte straks efter anmeldelsen til området, men trods eftersøgning i området fandt politiet ikke nogen, der kunne drages til ansvar for den hensynsløse kørsel.

Del