AnnonceLuk annonce




Kalundborg Helseklinik er klar i nye lokaler

30-04-2019

Birgitte Cetti foran de nye lokaler, hvor håndværkerne er lige ved at være færdige. Foto: Jens Nielsen

Af Jens Nielsen

Kalundborg Helseklinik flytter fra Vænget til Gl. Hovvej 71, og bliver nærmeste nabo til Go Form. Flytningen fejres med en reception fredag d. 3. maj.

Birgitte Cetti, indehaver af Kalundborg Helseklinik har travlt med at få pakket sin klinik i Vænget, ned i flyttekasser, for torsdag åbner hun i helt nyindrettede lokaler på Gl. Hovvej 71, og bliver dermed nærmeste nabo til Go Form, faktisk er der en dør fra klinikken direkte ind til naboen, og det er ret praktisk.

”Jeg har et rigtigt godt samarbejde med Go Form, som begge parter gerne vil styrke. Jeg er kostvejleder på en række af de hold som Go Form tilbyder, og så har Jeg har ikke behov for at have en fysisk butik, min virksomhed henvender sig ikke til strøgkunder,” siger Birgitte Cetti midt i flytningen.

I de nye lokaler, der er 75 kvadratmeter store, bliver der plads til henholdsvis massør Lars Bengtsson og kosmetolog Julie Thirsner, der begge er ansat hos Kalundborg Helseklinik.

Kalundborg Helseklinik fortsætter også det gode arbejde med vægttab. Det primære værktøj er Cambridge Vægtplan, et produkt med videnskabelig dokumentation indenfor flere forskellige områder og især på området omkring livsstilssygdomme, lige som Birgitte Cetti er behjælpelig med kostplaner.

Flytningen til nye lokaler fejres med ved en reception fredag d. 3. maj fra kl. 14 til 17, Gl. Hovvej 71 (det tidligere Carmen).



Facebook Twitter Instagram
 
 
Kalender

 
Kalender
0