AnnonceLuk annonce




Yoga er krop og sind gymnastik

06-01-2017

Helle Werth. Foto: Jens Nielsen

Af Jens Nielsen

Helle Werth, indehaver af Yoga Kalundborg på Kystvejen, har siden starten i marts 2016 hjulpet mange til et bedre liv, hvor der bliver balance mellem krop og sind.

Yogainstruktør Helle Werth tager i mod i lokalerne på Kystvejen, og man mærker med det samme den ro og fred som skal til for at dyrke yoga.

”Yoga er krop og sind gymnastik”, siger Helle Werth, og fortsætter, ”man fokuserer på at slappe af i musklerne, det er ikke så svært at få en muskel til at spænde, men det er sværere at få den til at slappe af, og så handler det om mere ro og balance mellem krop og sind – det er hovedformålet ”.

Intet religiøst

Mange har en myte om yoga, men Helle Werth slår fast at hos hende er der intet religiøst eller overnaturligt og der er ingen kontakt med hinanden, modsat er der en stor chance for at man får det bedre med sig selv og sin krop, det er der mange eksempler på, bl.a. skriver flere kunder på Facebooksiden for Kalundborg Yoga, ”jeg har nu været fast gæst i en måneds tid og har været rigtigt glad for at komme i gang med yogaen hos Helle. God instruktion og dejligt afslappende rammer som har hjulpet mig til at få et stort udbytte af timerne”, end anden skriver, ”rolig og præcis instruktion. Helt uden spirituelle og religiøse over-eller undertoner. Ned i kroppen, slap af og bliv smidig. Det er da opløftende. 
Hurra for Helle!”.

Helle Werths mor, Mette Werth har også haft rigtigt meget glæde af at gå til yoga hos datteren, Mette Werth, der i mange år har været eliteløber med rigtigt mange danske mesterskaber bag sig, har de sidste 10 år haft svært ved at løbe og har i 10 år fast gået til kiropraktor med besked om at der ikke var noget at stille op, men efter yoga øvelserne kan Mette nu igen løbe og følger med de hurtigste når der løbes i Kystskoven.

”Jeg er så lykkelig, det er det bedste der er sket de sidste 10 år, jeg skulle tvinge benene frem når jeg løb, det var ikke sjovt”, siger Mette Werth, der ikke længere har behov for at besøge kiropraktoren.

Gratis prøvetime

Helle Werth har hold både formiddag, eftermiddag og aften så der er ingen undskyldning for ikke at møde op, tilmed tilbydes en gratis prøvetime, og der er max ni på hvert hold.

Yoga er både for kvinder og mænd, unge som ældre, og faktisk er der også et hold for håndværkere.

Yoga Kalundborg har adresse på Kystvejen 24, Kalundborg

www.yoga-kalundborg.dk



Klik her for at se billeder



Facebook Twitter Instagram
 
 
Kalender

 
Kalender
0