AnnonceLuk annonce




Helikopter sendt til surfer i nød

24-04-2021

Af Jens Nielsen

Fredag aften blev der slået alarm fra Vollerup Strand. Fra stranden så det ud til at en surfer var i nød, men heldigvis blev der ikke brug for den tilkaldte redningshelikopter.

Politi, brandvæsen med redningsbåd og en af hærens store redningshelikoptere blev fredag omkring spisetid kaldt til en mulig drukneulykke ud for redningsnummer J149 på Vollerup Strand.

Anmelderen havde fra stranden set en surfer 300 meter ude, som var røget i vandet og ikke kunne komme op igen, men surferen havde både våddragt og redningsvest på, og var som sådan ikke i nød.

Den store redningshelikopter var fremme over Vollerup Strand blot 13 minutter efter den lettede i Roskilde, men den kunne hurtigt vende om og sætte kursen tilbage igen, den blev der heldigvis ikke brug for.

Surferen var nemlig selv kommet i land på det tidspunkt og hele redningsaktionen kunne afblæses igen.


Facebook Twitter Instagram
 
 
Kalender

 





0