AnnonceLuk annonce




Helikopter på fjorden

11-03-2020

Redningshelikopter over Kalundborg Fjord tirsdag aften. Arkivfoto: Jens Nielsen

Af Gitte Korsgaard gitte@tv-kalundborg.dk

Tirsdag aften kontaktede mange TV-Kalundborg i forbindelse med, at en redningshelikopter fløj lavt over dele af Kalundborg Fjord, men der var heldigvis kun tale om en øvelse.

Flere borgere har tirsdag aften kontaktet TV-Kalundborg for at fortælle, at der var en redningsaktion i gang på Kalundborg Fjord, det var dog ikke tilfældet, da der i stedet var tale om en øvelse.

En af forsvarets store redningshelikoptere har tirsdag aften fløjet meget lavt over store dele af fjorden, og med store spot, lyst ned i vandet, en aktion som på alle måder lignede en redningsaktion, men der er heldigvis kun tale om en øvelse i samarbejde med Marinehjemmeværnskutteren MHV 912 Holger Danske fra Kalundborg.

Mandskabet på Holger Danske træner jævnligt redningsøvelser i fjorden, for på den måde at være helt klar hvis der en dag skulle være tale om en rigtig redningsaktion.

Mandskab fra Vestsjællands Brandvæsen har også flere gange deltaget i øvelserne på fjorden sammen med Marinehjemmeværnskutteren MHV 912 Holger Danske og redningshelikopteren.



Facebook Twitter Instagram
 
 
Kalender

 





0