AnnonceLuk annonce




Hele byen til Elkjær

06-03-2020

Postgaarden var fyldt til sidste stol torsdag aften. Foto: Jens Nielsen

Af Jens Nielsen

Postgaarden i Kalundborg var fyldt til sidste stol, da den legendariske danske angriber og målkonge, Preben Elkjær, torsdag aften delte ud af anekdoter og højdepunkter fra sit liv på og omkring fodboldbanen.

For utrolig mange danskere er navnet ‘Preben Elkjær’ synonym med 80’er-fodbold og ikke mindst målscoringer på stribe og utrolig karisma. Den danske fodboldspiller var stjerneangriber i 80’erne og var en del af det legendariske landshold, der i ’86 nåede til ottendedelsfinalerne ved VM i Mexico. For rigtig mange er Preben Elkjær et idol og et ikon.

Torsdag aften stod en meget veloplagt Preben Elkjær på scenen på Postgaarden i Kalundborg.

”Godt at se at her er så mange, det er jo hele byen, der er helt øde derude,” startede Elkjær sit foredrag, og der var mange, alle 315 billetter var solgt.

Preben Elkjær gennemgik sin lange og glorværdige karriere i Tyskland, Belgien, Italien og på det legendariske 80’er-landshold. Og kom også ind på tiden efter fodboldstøvlerne røg på hylden. En aften med masser af anekdoter og sjove historier, en aften hvor underholdningsværdien var i top.

”Der sidder altid nogle stykker i salen som altid lige skal kommentere noget med et straffespark, og det gider jeg jo ikke at høre på, så derfor tænkte jeg, at hvis vi  nu tager straffesparket med og viser det her på storskærmen, så er det ligesom overstået, og så gider vi ikke høre mere om det,” sagde Elkjær, inden det meget omtalte brændte straffespark fra EM semifinalen i 1984, blev vist, dog i en noget alternativ version, til stor morskab for de mange gæster i salen.

Ingen tvivl om at dem som havde sikret sig billet, fik en god fodboldaften.



Facebook Twitter Instagram
 
 
Kalender

 



0