AnnonceLuk annonce




Heksen Helga har skabt (u)hygge på fyret

19-10-2018

Heksen Helga med en dåse Helgas Knas med rottestykker til de to veninder Anna og Silje, som havde svaret på de skrækkelige spørgsmål. Foto: Jens Nielsen

Af Jens Nielsen

Heksen Helga har hele ugen skabt (u)hygge på Røsnæs Fyr, det har været en succes med rigtigt mange besøgende.

Fra Mandag til og med fredag i efterårsferien, har Heksen Helga skabt (u)hygge på Røsnæs Fyr, og det har været en stor succes. Voksne og børn har hele ugen strømmet til Røsnæs i det gode vejr.

Omkring Cafe Fyret har der været både kryb, spindelvæv, og Heksen Helga havde lavet en konkurrence hvor børn blev sendt rundt i skoven for at finde en række poster med skrækkelige spørgsmål.

De børn som havde svaret rigtigt på spørgsmålene blev belønnet med Helgas Knas med rottestykker.

Det er borgere fra Solsikken under Bo & Aktivitet i Kalundborg Kommune som passer Cafe Fyret i hverdagen, og her er Heksen Helga, alias Jeanette Krusbæk i virksomhedspraktik.

”Jeg spurgte om ikke vi skulle lave en aktivitet, og det er mig selv der fik ideen til Heksen Helga, der blev med det samme giver grønt lys fra de øvrige medarbejdere,” fortæller Jeanette Krusbæk, og fortsætter,

”Mange af børnene har sagt på gensyn, men jeg er jo ikke i praktik til næste år, så de andre medarbejdere har sagt, se nu hvad du har lavet,” griner Jeanette Krusbæk, men mon ikke Kalundborg Kommune kunne have plads til en heks på lønningslisten.

Heksen Helga fløj fredag eftermiddag tilbage til Bloksbjerg på sin kost, og i weekenden er det Røsnæs Udvikling- og Beboerforening som passer Cafe Fyret



Klik her for at se billeder



Facebook Twitter Instagram
 
 
Kalender

 
Kalender
0