AnnonceLuk annonce




Stor havnerenovering i gang

01-10-2018

Renoveringen af kajen ved havneparken er begyndt mandag morgen. Foto: Jens Nielsen

Af Jens Nielsen

Næste etape af havneparken er nu i gang. Efterår/vinter 2018-2019 etableres en havnepromenade, nye kajkanter med siddepladser og en terrasse ned til vandet, hvor man kan stikke fødderne i vandet, når det bliver forår 2019. 

Entreprenører og store maskiner er mandag morgen gået i gang med endnu en etape af det store arbejde med at få havneparken gjort færdig.

Arbejdet omfatter bl.a. en helt ny kajkant på strækningen fra det gamle færgeleje ud for Vænget og mod vest, hen til Pilotbroen, hvor lodsbåden lægger til.

Det er firmaet Munck Havne og Anlæg fra Nyborg som har fået ordren efter en licitation tidligere på måneden.

Det første arbejde der er påbegyndt er opgravning til de ankre som holder selve kajkanten. Tilstanden på ankrene skal undersøges inden det øvrige arbejde påbegyndes, hvor der bl.a. skal rammes ny spuns ned til en helt ny kaj væg.

”Vi er nødt til at undersøge tilstanden på de gamle ankre som holder kajvæggen, foreløbigt har vi set det første anker, og det ser lovende ud, så forhåbentligt kan vi undgå at skifte dem,” fortæller havnefoged Michael Høy, Kalundborg Kommune.

Arbejdet som nu er sat i gang pågår frem til maj 2019, hvorefter arbejdet stoppes indtil september 2019, hvor næste etape med at færdiggøre kajkanterne startes og kører frem til maj 2020.

”Det er nødvendigt at lave arbejdet i flere etaper sådan at havneparken kan bruges til arrangementer i sommermånederne,” forklarer Michael Høy.

Den gamle kaj er fra omkring 1960 og den nye kaj forventes at have en levetid på mindst 50 år.



Klik her for at se billeder



Facebook Twitter Instagram
 
 
Kalender

 
Kalender
0