AnnonceLuk annonce




Havneparkens nye badezone indvies på torsdag

19-06-2019

De første badegæster har prøvet af hoppe i vandet ved havneparken, men på torsdag indvies badezonen officielt. Foto: Jens Nielsen

Af Jens Nielsen

Kalundborg Kommune inviterer alle interesserede til indvielse af den nye badezone i havneparken, nu på torsdag.

Det bliver varmere og varmere, og det frister med en dukkert i havnen, når solen skinner.

Inden på torsdag etableres den nye badezone ud for havneparken, og torsdag aften den 20. juni er alle interesserede inviteret til indvielse kl. 19.00.

Det bliver borgmester Martin Damm der officielt indvier den nye badezone, og samtidig bliver det også en indvielse af de nye kaj-kanter og den flotte terrassering ned mod vandet.

Martin Damm vil i forbindelse med indvielsen også fortælle om de nye tiltag i havneparken. Bagefter kan publikum se de dygtige konkurrencesvømmere fra Kalundborg springe i vandet.

Efter indvielsen er der åben byggeplads ved det nye fælleshus, hvor der er mulighed for at se det foreløbige hus og høre om byggeprocessen. Kalundborg Kommune serverer Kaj-kager! (efter først-til-mølle-princip).

Den nye badezone er midlertidig og består af banetorv, der afgrænser området, og lysbøjer, så den sejlende trafik kan se den. Kalundborg Kommune henviser til at man kun bader i badezonen og ikke andre steder i havnen. Badning er altid på eget ansvar og vær opmærksom på vanddybden på seks meter.

Kultur- og Fritidsafdelingen under Kalundborg Kommune opfordrer til, at alle interesserede møder op for at være med til at fejre åbningen af den nye badezone, og måske lige tage en dukkert i havnebassinet.



Facebook Twitter Instagram
 
 
Kalender

 
Kalender
0