AnnonceLuk annonce




Havneparken og nærområdet.

17-06-2019

Læserbrev: 

Havneparken og nærområdet.

Så er der igen begået hærværk. Denne gang gik det ud over cash loaderen i Vesthavnens Bådlaug. 

Det er SÅ sørgeligt  Hvor er forældrene henne? Har vi virkelig ingen muligheder for at nå de unge mennesker, som syntes det er SÅ SJOVT at smadre og ødelægge alt for alle andre? 

Natteravnene, som ellers gør et kæmpe arbejde for at forebygge, samle op og holde lidt øje med også “de utilpassede unge”  burde være overbemandet i øjeblikket, af forældre der var ivrige efter at gøre indsats. Er de mon det?

Et er at rigtig mange af os der bor i lokalområdet, i øjeblikket i den grad føler os chikaneret af larm og usandsynlig høj musik, aften efter aften. Vi må flygte fra vores have og lukke døre og vinduer, og så går musikken (kalder de det) stadig igennem murer og vinduer.

Et andet er at de utilpassede unge også driver hærværk mod alt de kommer i nærheden af. Mit bud må være videoovervågning og at politiet så ville komme hvis man ringede til dem. Mon de har tid til det? 

Sørgeligt, at nogen af os beboere og brugere af en ellers dejlig Havnepark ønsker at det er silende regn og snart vinter igen.... så vender noget af freden tilbage.... ja, for vi har jo også stadig racerbanen på Vester Havnevej, som kommunen ikke ønsker at gøre noget ved. Vi håber, ved Gud ikke, at det kommer til at koste menneskeliv før “dem der bestemmer over os andre” vågner op og gør noget.

Men det er jo en helt anden sag, selv om der ikke er mange meter imellem en dejlig Havnepark og Vester Havnevej. 

Med en investering på så mange millioner, håber vi der kommer løsninger på alle problemerne - og at det bliver i år.

Mvh 

Maj-Britt Christensen



Facebook Twitter Instagram
 
 
Kalender

 
Kalender
0