AnnonceLuk annonce




Havneparken er ikke kørte er sporet.

11-09-2017

Læserbrev:

Toget kører bare ikke så hurtigt, som man kunne ønske. Jeg vil gerne supplere torsdagens artikel i Nordvestnyt med mine egne ord, da overskriften ”Havneparken kørt af sporet” kom til at fremstå forkert og som noget jeg skulle have udtalt.

Det er bestemt ikke tilfældet, at den er kørt af sporet. Der er sket fantastisk meget godt allerede, og de mange aktiviteter læner sig op ad et 12 tal. Der er ingen tvivl om, at der er vist en vej, hvor man kan se hvad området kan bruges til.

Mit budskab er alene, at vi skal være ambitiøse med at have en plan. Nu har vi været ambitiøse med en masse fantastisk borgerinddragelse, og det forpligter da det har givet store forventninger. Den plan man har fortalt til borgerne og til kommunalbestyrelsen 21. december 2016, var at vi august skulle have fremlagt en projektplan for havneparkens fremtidige funktioner. Det fik vi ikke. I en projektplan ville jeg forvente at kunne læse hvornår der vil være konkrete ting etableret, legeplads for små børn, et soppebad for børn, et havnebad, en svømme/polokajakbane, en scene til musik, et kulturhus, en ny promenade til Gidseløre, højvandssikring eller noget helt andet fulgt op med datoer for hvornår det kan stå færdigt. Det kom der ikke. Kommunalbestyrelsen og dermed borgerne fik alene fremlagt en såkaldt ramme, der ikke indeholder ret meget nyt, i forhold til, hvad vi har set i sagen i de sidste 2 år. Faktisk står der nu som anbefaling, at man i fremtiden skal have udarbejdet et skitseforslag, så man kan søge fonde. Det havde jeg forventet som en del af en projektplan.

Jeg har gjort medlemmer af den politiske styrregruppe opmærksom på, at vi som minimum, må have en opdateret tidsplan, så borgerne ved, hvad de skal vente hvornår. Det samme gentog jeg på kommunalbestyrelsesmødet og til avisens journalist. Det Radikale Venstre fuldstændigt faste i kødet på, at vores havnepark skal være ambitiøs og gerne med kulturhus. Mere drama er der ikke i det. Bekymringer har jeg både som borger der bruger vandsiden, samt som politiker.

Med håb om en fantastisk og ambitiøs havnepark, hvor Kalundborg by virkeligt får åbnet sig imod vores smukke Kalundborg Fjord og Houget.

Jeppe Hedegaard Sørensen
B: Det Radikale Venstre
Kommunalbestyrelsesmedlem



Facebook Twitter Instagram
 
 
Kalender

 
Kalender
0