AnnonceLuk annonce




Havnekaj kollapset

07-05-2021

Omkring 30 meter af kajen er skredet ud i vandet. Foto: Jens Nielsen

Af Jens Nielsen

Omkring 30 meter af havnekajen på Equinor pieren er kollapset i forbindelse med et reparationsarbejde. Ingen personer er kommet til skade.

Torsdag eftermiddag begyndte en del af havnekajen på Equinor Raffinaderiets Pier E at skride ud. Hen over natten er udskridningen blevet værre og et større reparationsarbejde forestår nu før kajen igen er intakt.

”Vi har siden 2018 haft en udbuling på det sted på kajen, derfor har vi gennem længere tid forberedt en reparation af kajen. I går startede vi med at vibrere nye spuns ned og så skred kajvæggen, ud, og jeg kan selvfølgelig ikke sige at det er årsagen, men der er en overvejende sansynligt, men det bliver nu undersøgt,” fortæller Jørgen Krogager, der er driftsdirektør på Equinor Raffinaderiet.

Området er nu spærret af og det vurderes hvordan skaden på kajen kan udbedres.

"Lige nu sender vi en undervandsdone ned for at se på skaderne under vandet og et firma kommer og pejler med noget avanceret ekkolod udstyr," fortæller Jørgen Krogager.

Pier E bruges fortrinsvis til de store råolieskibe som anløber Equinor, og om det er muligt så længe kajen er defekt, undersøges også.


Facebook Twitter Instagram
 
 
Kalender

 





0