AnnonceLuk annonce




Film i havneparken

04-06-2019

Arkivfoto: Jens Nielsen

Af Gitte Korsgaard gitte@tv-kalundborg.dk

Så er det igen tid til film i havneparken. Søndag den 9. juni viser Kalundborg Havnepark i samarbejde med Kino Den Blå Engel den første film, denne sommer, på storskærm. Det er blot én ud af en lang række film, som bliver visti løbet af sommeren.

Havneparken er næsten færdig, og havnebio-konceptet er på trapperne. Konceptet inkluderer både film for børn (søndage kl. 13) og film for voksne (fredage kl. 20), og den første Havnebio, søndag den 9. juni, er arrangeret til ære for alle de små prinsesser og prinser i byen. Den gode gamle Disney klassiker 'Askepot' bliver vist på storskærm i Havneparken, og der vil være mulighed for atlave prinsessemasker, farvelægge prinsessetegninger og få taget et billede som Askepot, Tornerose eller Bella i en prinsessefotovæg med sæbebobler og hjerteballoner. For at fuldføre prinsessedrømmen, sælger Kino Den Blå Engel popcorn med glimmer på. Man må meget gerne komme iført sin fineste prinsessekjole.

En sommer fyldt med film i havneparken

Udover Askepot den 9. juni, vises der tre andre populære børnefilm. Den 14. juli kan man se eller gense 'Busters verden', den 21. juli bliver der vist 'Shrek' og den 4. august bliver vi taget med under vandet til 'Find Nemo.' Til alle Havnebio-arrangementer for børn, vil der komme en masse fine overraskelser, som passer ind i filmenes temaer.

Havnebio byder også på film for de voksne med film som den gode danske klassiker 'Den eneste ene', tøsefilmen 'Dirty dancing' og andre film som endnu ikke er offentliggjort. Her vil der blive mulighed for at købe snacks og lækre drikkevarer, som man kan nyde til filmen. 

Vil man vide mere om arrangementerne i Kalundborg Havnepark, kan man gå ind på havneparkens Facebookside, hvor arrangementerne bliver offentliggjort løbende. 



Facebook Twitter Instagram
 
 
Kalender

 
Kalender
0