AnnonceLuk annonce




Harry er hjemme igen

14-08-2016

Fra venstre, Anders Troest, Kaptajnen og Ulrik Pelkonen Andersen sammen med Harry. Foto: Jens NIelsen

Af Jens Nielsen jens@tv-kalundborg.dk

Charmetrolden Harry har været på turne i 14 dage med Sømændene, nu er han tilbage i Kalundborg igen.

Tilbage i 2008 købte Ulrik Pelkonen Andersen, Kalundborg den lille charmerende dukke Harry på Hovedbanegården, siden har han været med til et utal af musik festivaller, senest til ’Musik i Havnsø’ sidst i juli, hvor det populære band Sømændene, efter deres koncert i Havnsø,  tog Harry med på turne, det er nemlig sådan at Harry’s ejer Ulrik Pelkonen Andersen og kammerater er vældig glade for lige netop Sømændene, og Harry plejer at være med på scenen til deres koncerter hvor også Ulrik og kammeraterne tjekker ind.

Lørdag kom Harry så tilbage til Kalundborg, i forbindelse med Sømændenes optræden på Kalundborg Rocker blev Ulrik Pelkonen Andersen og Anders Troest kaldt op på den store scene og fik overrakt Harry med tak for lån.

”Vi var selvfølgelig meget spændte på om Harry var med tilbage da Sømændene kom til Kalundborg, men de har haft det sjovt med Harry, han har været fuld flere gange siger Sømændene, men han har også kørt tourbussen, påstår de, og så har vi fulgt Harry via Sømændenes Facebookside, men nu er han tilbage i Kalundborg, klar til nye oplevelser”, fortalte Ulrik Pelkonen Andersen, efter at han havde været på den store scene sammen med kammeraten Anders Troest og få overdraget Harry. Samtidig fik de to kammerater lov til at styre baren på Sømændenes scene og der blev skålet med bandmedlemmerne, som alle er vilde med Harry.



Klik her for at se billeder



Facebook Twitter Instagram
 
 
Kalender

 
Kalender
0