AnnonceLuk annonce




Har holdet klar til næste års kommunalvalg

16-08-2020

Fra venstre ses Jesper Hansen, Frode Lund, Lise Ebdrup, Jesper W. Hansen, Victor Hvistendal, Ulrik Pitzner Christiansen, Ole Lauritzen. Forrest: Anne- Grete Madsen, Anita Winther, Helle Laursen Petersen. Privatfoto.

Af Jens Nielsen

På et vel besøgt opstillingsmøde i Ubby Forsamlingshus, har de Konservative i Kalundborg valgt kandidater til kommunevalget 2021.

Selv om der er mere end et år til det næste kommunalvalg, har Konservative i Kalundborg nu alle deres kandidater på plads.

De Konservative stiller med et stærkt hold, der er klar til at forøge antallet af valgte konservative politikere i kommunalbestyrelsen i 2021, skriver partiet i en pressemeddelelse.

Ved opstillingsmødet blev Anita Winther valgt, ikke kun som partiets spidskandidat, men også som borgmesterkandidat.

På listen over kandidater ses også formanden for Konservativ ungdom i Kalundborg Victor Hvistendal.

Persongalleriet er spredt ud over hele Kalundborg kommune, og aldersspredningen er fra 20 til 72 år.

Hvor står kandidaterne stærkest?

Erhvervslivet er stærkt repræsenteret ved Jesper W. Hansen, Frode Lund, Jesper Hansen og Ulrik Pitzner Christiansen. Undervisningssektoren ved Lise Ebdrup og pensionisterne ved Anne-Grete Madsen samt Ole Lauritzen.

Regionsvalg 2021

Ved opstillingsmødet til kommunevalget præsenterede formanden Frode Lund de Konservatives bud på kandidat til regionsvalget, Helle Laursen Petersen, Kalundborg.

Helle har en solid baggrund som selvstændig i IT-branchen. Helle står også bag samarbejdsportalen delebarn.dk.

Helles store interesse for at stille op til regionsvalget er, at Helle gennem mange år har arbejdet i Region Hovedstadens IT. Specielt, har hun arbejdet med sundhedsplatformen i Region Hovedstaden.

Mange kender sikkert også Helle gennem meningsministeriet på DR P4, hvor Helle debatterer og har nogle skarpe meninger om de ting der rører sig i samfundet.


Facebook Twitter Instagram
 
 
Kalender

 





0