AnnonceLuk annonce




Hansen Biler inviterer til nytårsshow og kundedage

02-01-2019

Rene Petersen fra Hansen Biler er klar med masser af gode tilbud på Skoda og Suzuki i den kommende weekend. Foto: Jens Nielsen

Af Jens Nielsen

Hansen Biler inviterer den kommende weekend, 5. og 6. januar til nytårsshow hvor der er gode tilbud på både Skoda og Suzuki.

Traditionen tro byder Hansen Biler på Slagelsevej i Kalundborg, det nye år velkommen med et nytårsshow, hvor de besøgende bydes på en lille nytårsgave, et lækkert stort marcipanbrød, sammen med gode tilbud på populære Skoda og Suzuki modeller.

Suzuki starter det nye år med nytårsshow i weekenden den 5.-6. januar. Begge dage fra kl. 11-16. Her kan der fx spares 10.000 kroner på særlige ’Gold’ modeller.

Gold modeller fra 104.990 kroner
Nytårsmodellerne er døbt ’Gold’, og de fås i flere versioner af den store mikrobil Celerio, den køreglade Swift, familiebilen Baleno og markedets første mini-SUV, Suzuki Ignis.
Celerio fås i 2 Gold modeller til priser fra 104.990 kr., mens den nye Swift tilbydes i 3 Gold versioner, der fx alle har automatisk nødbremse, til en pris fra 129.990 kr. Den rummelige og veludstyrede Baleno Gold fås til priser fra 132.990 kr. og i 4 Gold varianter, og endelig står Ignis modellen også klar i en række Gold modeller - og her kan man fra kun 129.990 kr. komme ud i en lille charmerende SUV med god siddehøjde og automatisk nødbremse som standard. 

Billån til 0,95% i rente
I forbindelse med Suzuki nytårsshowet igangsættes en januar-kampagne på billån med en rente på kun 0,95%. 

Fri service og reparation med i købet

Skoda fejrer det nye år ved at man får fri service og reparation med i købet af udvalgte Fabia og Octavia modeller.

”Hvis man køber en Fabia med benzinmotoren 1.0 MPI eller en Octavia med turbodieselmotoren 1.6 TDI og DSG-automatgearkasse, er der et service- og reparationsabonnement på 3 år/45.000 km med i prisen,” oplyser Rene Petersen fra Hansen Biler.

Citigo Style Sport med masser af udstyr

Der er også gode tilbud på Skodas mindste bil, Citigo. Priserne begynder ved 89.990 kr., men under Skoda Kundedage har Hansen Biler desuden en Citigo Style Sport til 109.995 kr., som har masser af lækkert udstyr. Bl.a. har den både Climatronic-klimaanlæg, sportsindtræk, sportslæderrat/multifunktionsrat, læder på gearknop og håndbremsegreb, mørktonede ruder bag, Swing-radio med farveskærm, 6 højtalere og Bluetooth samt en smartphone-holder.

Derudover kan man få en Tryghedsaftale 2 år/60.000 km til Citigo for 995 kr., så man er dækket yderligere 2 år udover den normale 2-årige fabriksgaranti.

Så kik ind til Hansen Biler i den kommende weekend og bliv inspireret, og måske blive ejer af en helt ny Suzuki eller Skoda. Og skulle man være forhindret den kommende weekend, ja så er der også åbent hos Hansen Biler d. 12. og 13. januar.



Klik her for at se billeder



Facebook Twitter Instagram
 
 
Kalender

 
Kalender
0