AnnonceLuk annonce




Hammerslag og cykelsnak

22-05-2021

Af Jens Nielsen

Nybolig Kalundborg bød fredag aften på hammerslagskonkurrence og havde samtidig inviteret repræsentanter fra Team Rynkeby Vestsjælland til en cykelsnak.

I forbindelse med Aften Åbent i byens forretninger havde Nybolig arrangeret hammerslagskonkurrence uden for forretningen.  

Her skulle man gætte prisen på tre huse, som Nybolig har solgt for nylig, ligesom man gør i TV-programmet Hammerslag. De tre, der kom tættest på prisen, som huset er solgt til, vandt et gavekort til Fri Bikeshop i Kalundborg, sponseret af Nybolig Kalundborg.

For at sætte ekstra skub i aktiviteten var flere af rytterne fra Team Rynkeby Vestsjælland også inviteret til at fortælle om det gode projekt med at samle penge ind til Børnecancerfonden, og deres tur Danmark Rundt på cykel senere på året.

”Vi har udlovet tre gavekort til Fri Bike Shop, det hænger godt sammen med Kalundborg som cykel by, og så har vi givet et beløb til Team Rynkeby Vestsjælland, som så er mødt op her i dag,” fortæller Steen Huusom, der er ejendomsmægler hos Nybolig ved Jan Milvertz i Kalundborg, og som godt kunne have ønsket sig lidt bedre vejr til aktiviteten fredag aften.


Facebook Twitter Instagram
 
 
Kalender

 





0