AnnonceLuk annonce




Hagemann, Kalundborgs svar på Christian den 4.

10-02-2021

Af journalist Sonja Husted Rasmussen

I Jørgen Hagemann-Petersens epoke voksede indbyggertallet i Kalundborg kraftigt.

I Jørgen Hagemann-Petersens regeringstid voksede indbyggertallet i Kalundborg Kommune fra godt 8.000 i 1960 til over 18.000 i 1980.

Det skyldtes, at storindustrierne krævede arbejdskraft, og samtidig oplevede også Kalundborg som det øvrige Danmark sivningen fra land mod by. Folk flyttede fra lejligheder til parcelhuse på lokalt udlagte byggegrunde. Efterspørgslen på grunde var en overgang så stor, at kommunen måtte sælge ved lodtrækning.

Palle Bruun Olsen, lokalhistoriker, har holdt mange lokalhistoriske foredrag, blandt andet om borgmester Hagemann-Petersen, og han har netop brugt ordet regeringstid om Hagemann-Petersens epoke. Han kalder simpelthen bykongen Hagemann for Kalundborgs svar på Christian den 4.

Pletskud af udviklingen

Palle Bruun Olsens svigerfar Henry Frederiksen var en meget dygtig fotograf, og ved sin død i sommeren 2011 efterlod han sig et væld af pletskud af livet og udviklingen på Kalundborgegnen.

Palle har fortalt, at da boligen skulle ryddes efter hans svigerfars død, fandt familien i den nederste skuffe i en kommode store mængder af filmruller indeholdende nok 4.000 negativer.

Det viste sig at være et fantastisk fund, for der i skuffen fandtes en enestående fotodokumentation af Kalundborgs udvikling fra midt i 1950’erne og en snes år frem.

Det er disse billeder, der på bedste vis illustrerer denne artikelserie om Hagemann-Petersen og hans epoke.

Henry Frederiksen

Henry Frederiksen blev oprindeligt uddannet som maskinarbejder på Bukh, han kom ud at sejle med Mærsk, blev gift og gik i land og passede motoren på Aarhusfærgen og senere på Samsøfærgen. Samtidig fotograferede han, og han var freelance pressefotograf og leverede til Associated Press og til de lokale dagblade.

Blandt billederne er et billede af Else og Jørgen Hagemann-Petersen, der fint illustrerer Palle Bruun Olsens udsagn om Hagemann som Kalundborgs svar på Christian den 4.  Ægteparret er fotograferet i haven ved deres hjem på Møllebakken og med et kig til Kalundborgs stolthed, den femtårnede kirke. Her er borgmesteren portrætteret som en bykonge.

Præsidentforbillede

Det er han også på Bo Bojesens tegning fra 1962, som illustration til at Kalundborgs borgmester agtede at følge præsident Kennedys eksempel og indkalde til en månedlig pressekonference.

Borgmesteren poserer siddende på et podie, mageligt tilbagelænet i en gyngestol, og udbreder sig om rigets tilstand for den eneste journalist, der deltager i konferencen.

Journalistens spørgsmål lyder: Undskyld, men hvordan havde hr. borgmesteren tænkt sig at klare Cuba-krisen? Tiltalen til den magtfulde borgmester er meget underdanig.

Overskriften over Bo Bojesens tegning lyder: Nordvestsjællands Capitol.

Gadegennembrud

Kalundborgs byplan bærer stadig Hagemanns fingeraftryk. I 1960 blev der slået hul i husrækken på Kordilgades sydside for at skaffe adgang i Vænget.

I starten af 1970’erne kom det store gadegennembrud med etablering af Parallelgaden, i dag Bredgade. Endelig blev Skolegade i 1975 forlænget til Lundevej.

J. Hagemann-Petersens Allé

Skolegade hedder i dag J. Hagemann-Petersens Allé, og bortset fra Kalundborg Vandrerhjem og VUC rummer gaden udelukkende bygninger og institutioner, der er etableret i Hagemanns borgmestertid. Kalundborg Gymnasium blev indviet i 1957 og udvidet i 1963. Samme år blev første del af Kalundborghallen indviet. Handelsskolen blev opført i 1971, og mellem denne og gymnasiet byggede Kalundborg Kommune 1973 Munkesøskolen, der senere måtte rives ned på grund af skimmelsvamp. Den nye Kalundborghal med svømmehal blev indviet 1978 som det sidste monument over Jørgen Hagemann-Petersens regeringstid.

Palle Bruun Olsen har tidligere talt for, at vejskiltet med navnet J. Hagemann-Petersens Allé fik en lille tilføjelse, for eksempel Jørgen Hagemann-Petersen (1908-82), borgmester 1954-78. Palle mener nemlig, at mange i dag kun kender den gamle borgmesters navn, fordi det indgår i vejnavnet, og det bør der efter hans mening rådes bod på.

Kongelige besøg

Næste artikel om Jørgen Hagemann-Petersen og hans epoke handler blandt andet om kongelige besøg i Kalundborg.


Facebook Twitter Instagram
 
 
Kalender

 





0