AnnonceLuk annonce




Hædret for at redde ældre mand fra flammerne

13-09-2017

Sommerhuset blev totalskadet ved branden. Foto: Jens Nielsen

Af Jens Nielsen

Casper Albertsen blev i går hædret for at have reddet en 78-årig mand fra at indebrænde i et sommerhus i Kaldred.

I oktober sidste år blev brandvæsen, politi og ambulance kaldt til ild i et sommerhus, sidst på eftermiddagen, på Pilemosevej i Kaldred.

Branden er formentligt opstået omkring husets brændeovn, og branden blev opdaget af naboen Casper Albertsen, som fik vækket husets 78-årige beboer, som lå og sov, ellers var han formentligt indebrændt. 

I går blev Casper Albertsen så hædret af Midt- og Vestsjællands Politi for sin indsats, ved et dusørarrangement på politistationen i Roskilde, hvor fg. politidirektør Bitte Dyrberg uddelte dusører til borgere, der har ydet en særlig indsats på den ene eller anden måde i forbindelse med en hændelse i politikredsen.

Casper Albertsen modtog en stor tak for sin indsats samt 1000 kroner.

Se film fra branden: Nabo vækkede mand i brændende sommerhus

Huset brændt ned

I forbindelse med branden blev sommerhuset så ødelagt at det er totalskadet. Ilden havde godt fat i taget da brandfolkene kom frem.



Facebook Twitter Instagram
 
 
Kalender

 
Kalender
0