AnnonceLuk annonce




Hårde fængselsstraffe i stor narkosag

04-09-2018

Af Jens Nielsen

Tre mænd blev tirsdag middag idømt lange fængselsstraffe ved retten i Holbæk, for opbevaring af godt 100 kilo narkotika.

Tre mænd er tirsdag middag blevet idømt mellem syv og 16 års fængsel for at have opbevaret 102,4 kilo hård narko på en landejendom på Eskebjergvej i Kaldred.

De tre mænd blev anholdt i oktober måned sidste år i en større, koordineret aktion på Sjælland. De blev anholdt i Eskebjerg, her fandt politiet de store mængder narkotika, heraf 50 kilo amfetamin - og en skarpladt pistol, oplyser TV Øst.

Retten i Holbæk slog i dag fast, at de 102,4 kilo narkotika blev opbevaret på en landejendom og i to skabe i en skurvogn med henblik på videresalg.

To af mændene idømmes 16 års fængsel for forbrydelsen, mens den tredje får en straf på syv år. 

Den store mængde stoffer som dækker over amfetamin, kokain og MDMA, blev fundet på en ejendom i Kaldred, som tilhører en 55-årig mand, 13. oktober sidste år



Facebook Twitter Instagram
 
 
Kalender

 
Kalender
0