AnnonceLuk annonce




Gyser i Rørbyhallen

18-10-2020

Af Hans Wartenberg

HF Kalundborgs herrer i Kval-rækken havde lørdag besøg af Dianalund Tersløse 2.
Kampen, der ud over at være et lokalopgør, også har udviklet til nærmest konsekvent at være en neglebider.
Holdene kender hinanden så godt, at der er tale om de små marginaler når kampene skal afgøres.
I lørdagens kamp kom DTH bedst fra start, og fik føringerne til 2-3.

På det tidspunkt var Marc Schneider Andreasen en enmandshær for hjemmeholdet. Og det var da også ham der fik balance i regnskabet med sit 3. mål til stillingen 3-3.
Derfor blev der også meget stille i hallen da han vrikkede rundt på den ene fod, og måtte hjælpes fra banen.
I forvejen er holdet uden Tobias Jørgensen som er ny-opereret. At skulle undvære en mere fra det tunge skyts, var lidt uoverskueligt for mange af tilskuerne, og undertegnede.
Da Marc måtte udgå, hentede trænerteamet en god gammel kending , Thomas Hiorth, frem på bænken, og han gjorde det absolut godkendt.
Og en trio tog over med målscoringen frem til pausen.
KP (Kristian Poulsen) fik banket en enkelt i kassen, Hiorth viste rutinen og fik 2 smidt ind, og Rasmus Voss, kom også i gang med 3.

Fra starten af 2.halvleg kunne man se Marc S.A. teste den skadede ankel ved siden af udskiftningsbænken. Og imens HFK kom bedst fra start.
Og den gode start holdt det meste af halvlegen. Efter ca 10 min kom Marc S.A. på banen igen, og foden holdt kampen ud, og et par mål blev det også til.
Efter 15 min. fik hjemmeholdet slået et hul på 3 mål for første gang, til 16-13.
I denne periode forsøgte hjemmeholdet sig med noget nyt, man begyndte at spille bolden ind til stregen. Hvilket resulterede i 4 flotte mål fra Kasper Winther Larsen.
Og her kunne man så fristes til at tro, at den bare skulle køres hjem.

Men nej, i det 24 minut stod den 19-19. Så vi skulle holdes på pinebænken til det sidste.
HFK fik med 2 scoringer bragt sig på 21-19, i det 28 minut. Men formåede at være i angreb 3 gange og få smidt bolden væk.
Det ene boldtab gav en scoring til DTH, så med 21 sekunder igen kunne de angribe for udligning.
Og her kom der så en kendelse som jeg på den lange afstand jeg sad i, ikke kunne se logikken i.
En DTH-spiller sender et langskud afsted. Bolden rammer hjemmeholdets Kasper Winther Larsen i hovedet, og springer forbi mål.
Her er 5 sekunder igen. Der må være sket noget jeg ikke har set, men Kasper W.L. bliver sendt ud i 2 minutter.
Og der bliver fløjtet 3 m. Det gav meget lidt mening. I hvert fald i min bog. Men pyt.

3.meter kast med en blå og en hvid mur mellem skytten og målet.
Og forløsning, den gik ikke ind.

En ikke særlig pæn kamp. Men spændende, med god fight, fra 2 hold der bare ikke ville tabe.

De unge HFK’ere spillede hele kampen i et højt tempo, og det er sjovt at se hvordan de bliver bedre i deres offensive forsvar. Og at de nu for anden kamp i træk får fuldt pointudbytte uden topscoreren Tobias Jørgensen. Kan de holde den kadence så bliver det her en meget spændende sæson.

Udfordringer?? Der er ved at være lidt smalt udvalg i bagspillerne, ærgerligt at en spiller som Mathias Schneider går rundt uden at spille.

De store spillere fra DTH var Anders Bybjerg, der må have lavet tæt på halvdelen af deres mål, samt målmand Daniel Seest der, specielt da kampen skulle afgøres, brillerede med at gribe et par af HFK’s langskytter ud.

DTH scorede på 3 af deres 4 straffekast, og HFK på 1 af deres 2.

Målscorere for Hjemmeholdet :
Rasmus Voss 6(1)
Marc Schneider Andreasen 5
Kasper Winther Larsen 4
Kristian (KP) Poulsen 3
Thomas Hiorth 2
Mikkel Nissen Jensen 1


Facebook Twitter Instagram
 
 
Kalender

 





0