AnnonceLuk annonce




Guldsmed har designet standere til håndsprit

27-06-2020

Finn Pedersen fra Smykke Design i Kalundborg har designet fem forskellige spritstandere. Foto: Jens Nielsen

Af Jens Nielsen

Guldsmed Finn Pedersen, Smykke Design i Kalundborg står bag design og salg af en serie standere til håndspritdispensere.

Normalt er det smykker som guldsmed Finn Pedersen, Smykke Design i Kalundborg bruger det meste af sin tid på, men nu er han også gået ind i håndspritbranchen, han har nemlig designet fem forskellige standere til håndspritdispensere.

”Der er nok ingen tvivl om, at håndsprit er kommet for at blive, og mange af de standere der findes på markedet til de forskellige dispensere er fremstillet i plastic eller pulverlakeret metal og er tit klodsede, derfor satte jeg mig ned og designede nogle mere stilrene modeller, som så er fremstillet i rustfrit stål,” fortæller Finn Pedersen.

Spritstanderne findes til både dispensere og til plasticflasker, og er på en fod så de er nemme at flytte rundt med.

”Tit er dispenserne sat fast på væggen og mange steder står der bare en plasticflaske på et lille bord, med vores standere kan de placeres lige hvor man vil have det, samtidig med at det ser pænt ud,” siger Finn Pedersen.

Det er Finn Pedersen som selv står for salget af de nye spritstandere fra sin butik Smykke Design i Kordilgade, og han fortæller, at flere af byens forretninger allerede har købt.



Facebook Twitter Instagram
 
 
Kalender

 





0