AnnonceLuk annonce




Guld til Mejnerts Mølle

28-10-2019

Peter Mejnertsen fra Mejnerts Mølle ved Kalundborg, med beviset for at deres Hvede Signaturbrød har vundet guld. Privatfoto

Af Jens Nielsen

Hvede Signaturbrød fra Mejnerts Mølle er netop blevet tildelt en fornem pris ved Det Økologisk Topmøde, som er afholdt på Lundsgaard Gods ved Kerteminde.

Det var en glad Peter Mejnertsen, medindehaver af Mejnerts Mølle ved Kalundborg, som modtog prisen Økologisk Guld for firmaets Hvede Signaturbrød, ved det netop afholdte topmøde, hvor professionelle fra madbranchen var samlet for at få ny inspiration til flere økologiske og bæredygtige løsninger i køkkener og i produkter.

Dommerne skriver om det lokale brød:

”Mejnerts Mølle anvender egne råvarer, bæredygtigt kredsløb, CO2-neutralproduktion og 100 pct. sporbarhed. De vægter genanvendelig emballage og skånsom forarbejdning, der bevarer naturlige skal- og kimdele i melet. Brødblandingen giver alle køkkener mulighed for at bage et godt og frisk kvalitetsbrød - alle kan være med, også selvom man ikke har de faglige kompetencer. Brødblandingen er anvendelig til mange forskellige former for brød, og har en dejlig smag og en god krumme.”

Fire markante økologiske produkter modtog prisen Økologisk Guld, som Økologisk Landsforening tildeler produkter, som er økologiske og opfylder et af FNs 17 verdensmål. Derudover har dommerpanelet i år haft særlig fokus på, at der er tænkt bæredygtighed ind i produkterne.

Mejnerts Mølle modtog prisen i kategorien Kolonial.



Klik her for at se billeder



Facebook Twitter Instagram
 
 
Kalender

 
Kalender
0