AnnonceLuk annonce




Grundskyld.

26-03-2021

Læserbrev:

Grundskyld

Ejendomsskat kaldes også for grundskyld. Det er en skat på jord, du som grundejer skal betale til kommunen. Hvad du skal betale i ejendomsskat, afhænger af, hvilken kommune du er bosat i. Det er nemlig din kommune som fastsætter grundskyldspromillen. Andelshavere og lejere betaler også grundskyld, de gør det bare over huslejen.

Kalundborg har landets højeste grundskyldspromille, hvilket er en uforståelig bundplacering for kommunen.

Det Konservative Folkeparti i Kalundborg har spurgt i økonomiforvaltningen, om der er et notat omkring effekterne af en evt. sænkning af grundskylden. Vi har ikke formået at få et svar fra forvaltningen, men vi fortsætter ufortrødent vores jagt på en sænkning af grundskylden i Kalundborg kommune.

Grundskyld for et typisk enfamiliehus:

Det sammenholdt med at Kalundborg kommune ligger helt i toppen ift. BNP-bidrag pr indbygger, synes vi burde give anledning til en sænkning af grundskylden i kommunen. Det kan eventuelt ske i 2024 når boligbeskatningen alligevel skal omlægges, men gerne tidligere.

Det Konservative Folkeparti har derfor forespurgt på, om der kan udarbejdes en beregning af effekterne af en sænkning af grundskylden og forslaget bliver igen taget op i forbindelse med forhandlingerne om kommunens budget for 2022. Vi er selvfølgelig spændte på hvordan de andre partier i Kalundborg Kommunalbestyrelse modtager vores forslag, og vi vil ikke lade en lejlighed gå forbi os, for at følge op på en sænkning af grundskylden.

Sammen med en bedre folkeskole, ældre- og erhvervspolitik i Kalundborg Kommune, ligger det Det Konservative Folkeparti meget på sinde, at få lettet det overophedede skattetryk.

-     Ja, og så vil det være godt for vores bosætning, at få sænket grundskylden.

Med venlig hilsen

Bestyrelsen - Det Konservative Folkeparti, Kalundborg


Facebook Twitter Instagram
 
 
Kalender

 





0