AnnonceLuk annonce




Grønnere Grøn: Rikke har vundet en koncert i egen have

20-07-2020

Af Jens Nielsen

Rikke Vind fra Kalundborg er blandt de 100 heldige som har vundet en koncert i sin egen have nu på lørdag i forbindelse med Grønnere Grøn. Danny Stay & Vikarerne underholder i en lille time.

Grøn Koncert er aflyst over hele landet, men folkene bag, Muskelsvindfonden og Tuborg, har tænkt nyt og udvidet til Grønnere Grøn. Den 25. juli bliver hele Danmark fyldt med livemusik, når de grønne artister besøger danskernes private hjem og giver unikke koncerter.

Det bliver et brag af en fest, for ud over de 15 topnavne som kommer rundt i det ganske land, har alle kunnet deltage i en konkurrence, hvor 100 heldige danskere får et upcoming band hjem i haven nu på lørdag d. 25. juli.

En af de heldige vindere er Rikke Vind fra Kalundborg, som på lørdag har inviteret familie og venner på havefest når Næstved bandet Danny Stay & Vikarerne lægger vejen forbi Kalundborg for at give koncert i en lille time.

”Det er super cool, og så har vi fået en række firmaer til at være sponsor for noget fadøl så overskuddet kan gå til muskelsvindfonden,” fortæller Rikke Vind, og fortsætter,

”Vi har lidt travlt, vi har kun en uge til at få stablet en havefest på benene.”

Danny Stay & Vikarerne er et nyt Dansk navn, der med Danny Stay i fronten har sin helt egen let genkendelige vokal.
Deres melodier er meget iørefaldende og sætter sig fast i øregangene, allerede første gang man hører dem.
Danny Stay & Vikarerne er Dansksproget musik med vrangen uden på tøjet, og er ikke bange for at blotte sine følelser, skriver bandet om sig selv.



Facebook Twitter Instagram
 
 
Kalender

 





0