AnnonceLuk annonce




Gravemaskiner i gang på Stejlhøj

18-07-2020

Det gamle fundament på grunden på Stejlhøj bliver nu fjernet. Foto: Jens Nielsen

Af Gitte Korsgaard gitte@tv-kalundborg.dk

Siden 2008 har den ledige byggegrund på Stejlhøj i Kalundborg stået uberørt og trist, da finanskrisen i 2008 satte en stopper for den daværende ejers projekt. Men nu sker der noget på stejlhøj – det triste fundament bliver fjernet.

Planen var tilbage, før finanskrisen i 2008, at der skulle være butikker på ca. 12.000 kvadratmeter af den 36.400 kvadratmeter store grund på Stejlhøj. Det blev dog aldrig til mere end et fundament, da den tidligere ejer, Stones Invest, under finanskrisen gik konkurs. Men nu er gravemaskinerne i gang på Stejlhøj, da fundamentet skal fjernes.

I 2014 købte virksomheden Boka Group imidlertid byggegrunden, og satte en større oprydning på grunden i gang kort efter, og fjerner altså nu fundamentet, der aldrig blev til mere. Grunden ligger nemlig lige over for en anden grund, som ligeledes ejes af Boka Group, hvor bl.a. Jem & Fik ligger og længere nede Punkt 1 m.fl.

”Vi fjerner fundamentet af flere grunde, bl.a. fordi vi har en, der ser på grunden i øjeblikket,  men også for at gøre vores grunde bagved mere synlige,” fortæller Henry Johansen, der er direktør i Boka Group.

Boka Group arbejder med ejendomsudvikling og byggeri inden for kontor, detailhandel og lager.



Facebook Twitter Instagram
 
 
Kalender

 





0