AnnonceLuk annonce




Gravemaskiner i gang med omstridt vej

22-03-2019

Den bløde jord giver problemer for de tunge entreprenørmaskiner. Foto: Per Huniche

Af Jens Nielsen

Den nye vej fra Herredsåsen og til Raklev har været genstand for mange skriverier, nu er entreprenørmaskinerne gået i gang, og det er ikke uden problemer.

Der er vel ikke nogen vej i nyere tid som har været genstand for så mange skriverier og diskussioner, som den nye forbindelsesvej der skal etableres fra Skolen på Herredsåsen og til Raklev, mere bestemt skal vejen munde ud i Hestehavebakken mellem præstegården til Raklev Kirke og botilbuddet Præstehaven.

Og det er det som har en række borgere i Raklev, er utilfreds med, de mener at det går ud over trafiksikkerheden i området, og særligt for gående og cyklister.

Flertallet i kommunalbestyrelsen har sagt ja til den nye vej, arbejdet har været i udbud og nu er de store tunge entreprenørmaskiner i denne uge så gået i gang med arbejdet, der vil strække sig frem til efter sommerferien.

Men det er som om der hænger en forbandelse over det lille stykke vej på godt en kilometer, for området hvor vejen etableres er i øjeblikket så våd og blød at de store tonstunge maskiner har svært ved at køre i området. I går torsdag, sank den ene dumper, som flytter rundt på jorden, i til akslerne og der måtte tykke kæder og en kraftig gravemaskine på bælter, til at trække den fri i gen.

Formentlig til august vil den nye forbindelsesvej være færdig, til glæde for nogen, til ærgrelse for andre.



Klik her for at se billeder



Facebook Twitter Instagram
 
 
Kalender

 
Kalender
0