AnnonceLuk annonce




Gratis vask på fredag

02-12-2019

Ole Jensen foran den nye vaskemaskine. På fredag inviteres kunderne til 'store vaskedag'. Foto: Jens Nielsen

Af Jens Nielsen

Ole Jensens Autoværksted på Holbækvej i Kalundborg inviterer til ’store vaskedag’ på fredag i denne uge, hvor der foruden gratis vask af bilen, bydes på gløgg og æbleskiver

En helt ny vaskemaskine til personbiler og varevogne blev tidligere på året installeret hos Ole Jensens Autoværksted på Holbækvej, nu er vaskeanlægget også blevet udvidet med den nyeste teknologi, så kunderne via en app på telefonen kan betale sin vask, starte vaskemaskinen, og selv vælge om man vil blive siddende i bilen under vasken, eller vente udenfor.

Ole Jensen og personalet inviterer derfor til ’store vaskedag’ nu på fredag d. 6. december, hvor kunderne kan vaske bilen helt gratis hele dagen, og mellem kl. 13 og 17 vil en repræsentant fra firmaet Washtec, der har leveret den nye vaskemaskine, være til stede for at vejlede kunderne i den nye app.

Ole Jensens Autoværksted står klar med gløgg og æbleskiver i samme tidsrum, og julemanden vil også kikke forbi, og han har gaver med til artige børn.

Der er selvfølgelig stadig mulighed for at betale sin bilvask som tidligere, dvs med sit dankort ved maskinen, eller ved at købe en vaskebillet i butikken, men den nye app, EasyCarWash giver mulighed for både at betale den enkelte vask, men også at købe et abonnement, hvor man frit kan vaske sin bil så meget man vil for et fast månedligt beløb.

På fredag er de 50% rabat på oprettelse af et abonnement til vaskemaskinen.

På app’en kan kunderne også via et kamera, se om vaskehallen er ledig, eller hvor mange der holder i kø.

Det nye vaskeanlæg, som for øvrigt anvender svanemærket produkter, kan vaske biler der er 238 cm. I bredden og 250 cm. I højden, det er lidt mere end det gamle anlæg.

Vaskehallen har åbent alle ugens syv dage fra kl. 6-22



Klik her for at se billeder



Facebook Twitter Instagram
 
 
Kalender

 
Kalender
0