AnnonceLuk annonce




Gratis rockkoncert lørdag aften

20-05-2019

Last to Know, der består af Mogens Gotlob på trommer, forsanger John Thrane, Henrik Mathiesen på guitar, og Jens Thingvad, bas, underholder lørdag aften i forbindelse med Stafet Fot Livet.

Af Jens Nielsen

Det lokale rockband Last to Know underholder i halvanden time lørdag aften i forbindelse med Stafet For Livet i Munkesøen. Koncerten var ved at blive aflyst, men nu er en sponsor trådt til.

I forbindelse med det store arrangement Stafet For Livet, som starter lørdag formiddag, er der et stort underholdningsprogram i de 24 timer som arrangementet varer.

Det lokale rockband Last to Know har sagt ja til, helt uden vederlag, at underholde lørdag aften, kun stillede bandet som betingelse at der skulle være en scene og et lydanlæg.

Arrangørerne af Stafet For Livet var dog ikke helt klar over omfanget af et lydanlæg, og derfor var koncerten ved at blive aflyst, men det synes bandets trommeslager Mogens Gotlob ikke om, og jagten på en sponsor gik ind.

”Jeg snakkede med vores forsanger John Thrane, og han er selv selvstændig med Næstvedfirmaet CH System, der fremstiller avancerede industrirobotter, og han trådte til med det samme, så koncerten lørdag aften er reddet,” fortæller Mogens Gotlob.

Bandets faste lydmand fra Let's Go Lyd & Lys er kommet med et rigtigt godt tilbud, og på den måde bliver der masser af musik når de mange deltagere går eller løber rundt på banen i Munkesøen lørdag aften.

”Vi håber at rigtigt mange vil møde op og være med til at lave en fest, så det bliver sjovt for de mange deltagere som støtter den gode sag i Stafet For Livet,” siger Mogens Gotlob.

Last to Know går på scenen kl. 20.45 lørdag aften og spiller så uafbrudt i halvanden time, indtil der kl. 22.30 er den stemningsfulde lys ceremoni.

Mere end 400 deltagere

Stafet For Livet, hvor deltagere skal gå eller løbe i et døgn for at samle penge ind til kræftforskning, ser ud til at blive en større succes i år end sidste år. Arrangørerne håber på omkring 500 deltagere, og der er allerede mere end 400 tilmeldt.

Stafet For Livet er et helt døgn hvor der er fokus på fællesskab, oplysning og indsamling - for kampen mod kræft. Det er en anledning til at mindes dem, vi har mistet, og give håb til dem, der kæmper. Man kan stadig nå at tilmelde sig

Læs mere om Stafet For Livet, KLIK HER

Program

Lørdag den 25. maj 2019

  • 11:00       Åbning af stafet
  • Taler ved borgmester, Martin Damm og Kersti Thygesen, varehuschef.
  • 11:30       Thomas Thopper
  • 13:00       KorU
  • 14:00       ZUMBA
  • 14:45       Blues Martin
  • 16:00       Henning Weisdorf
  • 18:30       Blues Martin
  • 20:00       ZUMBA
  • 20:45       Last To Know
  • 22:30       Lysceremoni

Søndag den 26. maj 2019

  • 9:30       Jess Nielsen & datter
  • 9:30       Tryllekunstner Lasse K


Facebook Twitter Instagram
 
 
Kalender

 
Kalender
0