AnnonceLuk annonce




Gratis øl endte i en shit-storm

26-03-2020

Morten Nystrup, indehaver af Kontoret, har aflyst øl Take Away efter negative kommentarer på Facebook. Foto: Jens Nielsen

Af Jens Nielsen

Værtshuset Kontoret i Kalundborg havde arrangeret øl Take Away i morgen fredag, men nu er det hele aflyst på grund af en række negative kommentarer på Facebook.

”Egentlig var vores idé at I, vores fantastiske kunder, kunne få lidt glæde at vores fadøl, øl som er for gammelt om 12-14 dage og alligevel skal hældes ud. Vores tanke var at i kunne købe en kande, til den pris som selve kanden koster, 25 kr. og altså få øllet gratis,” sådan skriver indehaver af kontoret, Morten Nystrup på Kontorets Facebookside, men øl take away, som skulle finde sted fredag eftermiddag, er aflyst.

Rigtigt mange, langt de fleste, var helt vildt begejstret over tiltaget, men enkelte kom med meget negative kommentarer på facebook, og derfor er øl Take Away tiltaget aflyst.

”Jeg gider simpelthen ikke at have ballade og shit-storm over at jeg forærer øllet væk, så hælder vi det bare i kloakken, vi havde taget alle forholdsregler med at folk skulle stå med god afstand ude i vores gårdhave, herefter ville de blive lukket ind, få en kande øl, for derefter at blive lukket ud af hoveddøren mod Skibbrogade, vi havde fået tilladelse fra myndighederne, det hele var ment lidt for sjov, det er ikke noget vi tjener en krone på, men nu hælder vi bare øllet ud, der er tilsyneladende nogen hvor skoene strammer lidt rigeligt,” siger kontorchefen.



Facebook Twitter Instagram
 
 
Kalender

 



0